{"id":23840,"date":"2016-12-20T07:52:51","date_gmt":"2016-12-20T06:52:51","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=23840"},"modified":"2016-12-11T09:53:00","modified_gmt":"2016-12-11T08:53:00","slug":"amie-kaufman-jay-kristoff-illuminae_filerne_01","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=23840","title":{"rendered":"Amie Kaufman &#038; Jay Kristoff: Illuminae_Filerne_01"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/fortroligt-1.jpg\" align=left hspace=10 width=150>Med j\u00e6vne mellemrum kaster forfattere sig over nye m\u00e5der at skrive p\u00e5, levere deres fort\u00e6lling p\u00e5 eller pr\u00e6sentere historien p\u00e5. Mit f\u00f8rste m\u00f8de med en helt ny m\u00e5de at fort\u00e6lle historier p\u00e5 var poesien, n\u00e6rmere betegnet den britiske. Her kunne du med sm\u00e5 velvalgte ord beskrive hele h\u00e6ndelser og s\u00e6rligt f\u00f8lelser. Siden blev det Shakespeare, der brugte finurlige drejninger i sproget til at appellere til flere m\u00e5lgrupper samtidig. <\/p>\n<p>En mere tidssvarende m\u00e5de at g\u00f8re det samme p\u00e5 blev vi pr\u00e6senteret for i tegneserierne om Asterix, hvor b\u00f8rnene kunne grine over, at Obelix igen bankede nogle romere og samlede deres hjelme sammen, mens de voksne eksempelvis kunne klukke lidt over, at manden, der altid brokkede sig i senatet, hed Semper Incontentus \u2013 hvilket p\u00e5 latin betyder altid utilfreds.<\/p>\n<p>Men f\u00f8rste gang jeg st\u00f8dte p\u00e5 den fort\u00e6lleform, som Amie Kaufman og Jay Kristoff bruger i \u201dIlluminae\u201d var faktisk, da jeg l\u00e6ste bogudgaven af den popul\u00e6re gamle britiske tv-serie \u201dYes, Minister\u201d. Den er skrevet i fremtiden, og gennem s\u00e6rlige dokumenter og udskrifter f\u00e5r vi pr\u00e6steret de fantastiske historier, jeg selv grinte s\u00e5 meget af, da jeg s\u00e5 dem p\u00e5 tv.<!--more--><\/p>\n<p>M\u00e5den at levere historien p\u00e5 virker dog meget mere underbygget i \u201dIlluminae\u201d, end den nogensinde gjorde for mig i \u201dYes, Minister\u201d-bogen. Det giver mening her. Det er ikke blot et sjovt element; en finurlighed; en sjov tanke, der er blevet f\u00f8rt ud i livet. Det er underbygget, st\u00e6rkt krydstjekket og i den grad underholdende.<\/p>\n<p>Selve handlingen kommer lidt i anden r\u00e6kke. Og det er ogs\u00e5 okay. Vi befinder os i 2075, hvor to k\u00e6mpe koncerner k\u00e6mper om planeren Kerenza i udkanten af universet. Midt i l\u00f8jerne finder vi Kady og Ezra, der netop har sl\u00e5et op, og som slet ikke er klar over, at deres pinsler f\u00f8rst lige er begyndt. For ikke alene skal de fors\u00f8ge at redde deres egne liv midt i tumulten, men ogs\u00e5 deres medborgere p\u00e5 Kerenza g\u00e5r en sort fremtid i m\u00f8de, hvis ikke Kady og Ezra kan finde nogle l\u00f8sninger. Oveni er en pest brudt ud.<\/p>\n<p>Jeg synes ikke n\u00f8dvendigvis, du beh\u00f8ver at v\u00e6re vild med handlingen for at kunne nyde bogen. Jeg synes, handlingen er fin. Det synes Brad Pitt ogs\u00e5. Hans produktionsselskab har k\u00f8bt filmrettighederne. Men for mig er det ikke handlingen, der b\u00e6rer historien., Det er den fede m\u00e5de, den er fortalt p\u00e5. Med udskrifter, afh\u00f8ringer, citater og anmodninger godt iblandet forskellige faktaark f\u00e5r vi serveret historien p\u00e5 en b\u00e5de intellektuelt og visuelt ny og stimulerende m\u00e5de.<\/p>\n<p>M\u00e5lgruppen er nok det yngre publikum (ikke b\u00f8rn), men \u00e5bn \u00f8jnene og sindet, og tag imod. S\u00e5 kan du f\u00e5 en ganske stor oplevelse, n\u00e5r du l\u00e6ser \u201dIlluminae\u201d.<br \/>\n<em><br \/>\nIlluminae-Filerne_01, Amie Kaufman &#038; Jay Kristoff, Politikens Forlag, 599 sider, 2016.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Med j\u00e6vne mellemrum kaster forfattere sig over nye m\u00e5der at skrive p\u00e5, levere deres fort\u00e6lling p\u00e5 eller pr\u00e6sentere historien p\u00e5. Mit f\u00f8rste m\u00f8de med en helt ny m\u00e5de at fort\u00e6lle historier p\u00e5 var poesien, n\u00e6rmere &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":40,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[27],"tags":[],"class_list":["post-23840","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-spnding"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23840","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/40"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23840"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23840\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23846,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23840\/revisions\/23846"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23840"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23840"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23840"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}