![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/havet-1.jpg\")
En gruppe kolonister beslutter at omdanne en stor del af Sahara\u00f8rkenen til indhav. De lokale nomadefolk er mildt sagt uimponerede. Is\u00e6r er tuaregerne utilfredse og saboterer arbejdet, hvor de kan. Vi f\u00f8lger prim\u00e6rt en lille gruppe soldater, der eskorterer en fransk ingeni\u00f8r gennem \u00f8rkenen for at besigtige arbejdet, samt den brave hest Va-d\u2019l\u2019avant og hans tro f\u00f8lgesvend hunden Coupe-\u00e0-coeur. <\/p>\n
Hunden og hesten fylder relativt meget i historien. Sammen g\u00f8r de den ellers ret dr\u00f8je historie lidt mere letbenet og humoristisk. De er ogs\u00e5 de mest udviklede karakterer, hvilket desv\u00e6rre siger mest om de menneskeliges manglende omfang. Det er ikke ukarakteristisk for Verne at benytte enkle ensidige karakterer, men i Havet i Sahara, hvor handlingen er lidt tr\u00e6g, er det mere i\u00f8jnefaldende, og til tider decideret forstyrrende. Jeg vil derfor anbefale nye Verne-l\u00e6sere at starte med noget andet: En verdensomsejling under havet<\/em>, Jorden rundt p\u00e5 80 dage <\/em>eller Rejsen til m\u00e5nen <\/em>m\u00e5ske?<\/p>\n Havet i Sahara<\/em> minder mere om Zarens kur\u00e9r<\/em>. Der er us\u00e6dvanligt meget fokus p\u00e5 geografi, selv for Verne, og historien bev\u00e6ger sig kun langsomt fremad. Derfor er den velegnet til inkarnerede fans og l\u00e6sere, der interesserer sig for perioden (start 1900-tallet) og omr\u00e5det i forvejen. Et kapitel starter for eksempel s\u00e5ledes: <\/p>\n \u201dMelrir-salts\u00f8en har i sit geometriske omrids nogenlunde form som en retvinklet trekant, n\u00e5r man medregner Farfaria-sumpene mod nord og andre lavninger af samme art mod syd som f.eks. salts\u00f8en Merouan. Fra nord mod \u00f8st tegner dens hypotenuse en n\u00e6sten ret linje i retning fra Tahir-Nassou til et punkt under den fireogtredivte breddegrad ved det yderste punkt p\u00e5 den anden kanal\u2026\u201d<\/p>\n Magter man ikke disse mange og lange udredninger, bliver det en meget lang bog at komme igennem. Interesserer man sig for ingeni\u00f8ren og geografikerens vinkel s\u00e5vel som historikerens og antropologens, kan l\u00e6seoplevelsen i stedet blive b\u00e5de l\u00e6rerig og sp\u00e6ndende. Jeg selv, m\u00e5 jeg indr\u00f8mme, k\u00e6mpede en brav kamp for at finde hoved og hale i sm\u00e5byer, oaser og s\u00f8er, kun for til sidst at give helt op og bare l\u00e6se henover det i et fors\u00f8g p\u00e5 at \u00f8ge tempoet og f\u00e5 gang i historien.<\/p>\n Det er f\u00f8rste gang Havet i Sahara<\/em> overs\u00e6ttes til dansk og det er den tredje Verne-bog, Det Poetiske Bureau for nylig har f\u00f8rstegangsoversat. De to f\u00f8rste var Wilhelm Storitz\u2019 hemmelighed <\/em>og Rejsebureauet Thompson & Co<\/em>. De er alle tre tilg\u00e6ngelige i Bureauets Lommebiblioteks-udgaver, hvilket vil sige paperbacks uden s\u00e5 mange dikkedarer. Jules Verne, Havet i Sahara, Det Poetiske Bureaus Forlag, 318 sider, Dansk udgave 2016<\/em> <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En gruppe kolonister beslutter at omdanne en stor del af Sahara\u00f8rkenen til indhav. De lokale nomadefolk er mildt sagt uimponerede. Is\u00e6r er tuaregerne utilfredse og saboterer arbejdet, hvor de kan. Vi f\u00f8lger prim\u00e6rt en lille …<\/p>\n","protected":false},"author":41,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-23768","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23768","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/41"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=23768"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23768\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23774,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/23768\/revisions\/23774"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=23768"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=23768"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=23768"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n
\nHavet i Sahara<\/em> har desuden mange fodnoter, prim\u00e6rt til at forklare de geografiske fikspunkter. Der er ogs\u00e5 et par kort, som jeg personligt fandt langt mere behj\u00e6lpelige. En enkelt note (s. 105) fangede dog min opm\u00e6rksomhed: \u201dFor de filminteresserede: I Star Wars filmserien blev et sted n\u00e6r Tozeur benyttet til opf\u00f8relsen af Luke Skywalkers barndomshjem p\u00e5 \u00f8rkenplaneten Tatooine, der i \u00f8vrigt er opkaldt efter en anden tunesisk by syd for Gab\u00e8s.\u201d Gad vide om redakt\u00f8ren eller overs\u00e6tteren er k\u00e6mpe Star Wars fan, eller om de tror, de kan s\u00e6lge flere b\u00f8ger ved at n\u00e6vne Star Wars i noterne? I hvert fald var det s\u00e5 pudsigt for et sk\u00f8nlitter\u00e6rt v\u00e6rk, at jeg ikke kunne lade v\u00e6re med at n\u00e6vne det her. <\/p>\n