Man kan n\u00e6ppe forestille sig noget mere kedeligt end en bog p\u00e5 flere hundrede sider, der handler om en bank. Banker er pr. definition kedelige. Og s\u00e5dan skal det v\u00e6re. Banker er principielt og efter loven helt anonyme aktieselskaber, hvis direkt\u00f8rer og medarbejdere optr\u00e6der i gr\u00e5 eller sorte jakkes\u00e6t med diskrete og noble slips. Bankfolk taler med lave, alvorlige stemmer, bruger ingen mimik eller h\u00e5ndbev\u00e6gelser og har altid et alvorligt udtryk i \u00f8jnene. Og de bygninger, som bankerne ligger i, er mindst lige s\u00e5 kedelige og gr\u00e5. De huser jo alvorlige handlinger. Det handler om penge. Andre folks penge.<\/p>\n
Og derfor kan det nok ogs\u00e5 undre, at jeg faktisk er begejstret for en bog, der handler om noget s\u00e5 kedeligt som en bank. Og det er nok heller ikke alle, der vil dele min entusiasme. Men jeg blev fanget af S\u00f8ren M\u00f8rchs historiske gennemgang af Landmandbankens krak i begyndelsen af 1920’erne.<\/p>\n
M\u00f8rch har nemlig taget fat i en begivenhed, der som den eneste har spredt blot en smule lys over en ellers lyssky (i ordets egentlige forstand) branche. Banker lever skjult og godt. Og ingen – ej heller historikere – f\u00e5r indblik i, hvordan man driver bankforretning. Hverken i Danmark eller i noget andet land.<\/p>\n
Det skyldes ikke, at bankfolk er kedelige, men derimod at man kun kan drive en bank, hvis man er totalt paranoidt indstillet. Kunderne m\u00e5 nemlig helst ikke gennemskue det s\u00e5kaldte “miracle of banking”: At bankerne faktisk slet ikke har de penge, som du har st\u00e5ende p\u00e5 din konto. Banker lever nemlig af at l\u00e5ne de samme penge ud flere gange. Og s\u00e5 l\u00e6nge vi stoler p\u00e5, at vi kan f\u00e5 vores penge, n\u00e5r vi beder om dem – s\u00e5 l\u00e6nge, vi har tillid til de noble bankm\u00e6nd, n\u00e5r de siger: Stol p\u00e5 os! – s\u00e5 l\u00e6nge kan bankerne tjene penge p\u00e5 at l\u00e5ne dine penge ud flere gange.<\/p>\n
Men hvis almindelige indskydere fandt ud af det, s\u00e5 kunne det godt v\u00e6re, at tilliden til bankerne faldt til fordel for tilliden til madrassen derhjemme.<\/p>\n
Selv n\u00e5r det g\u00e5r galt, og banker krakker (jo, det sker jo fra tid til anden), s\u00e5 bliver der lukket af for offentligheden. De store banker g\u00e5r ind og redder de sm\u00e5 – og holder helst staten, og dermed offentligheden, helt udenfor. Ingen skal kunne snage i, hvad der sker bag facaderne.<\/p>\n
Landmandsbanken krakkede i bund og grund pga. revolutionen i Rusland og en noget letsindig tro p\u00e5, at gode tider nok skulle komme tilbage. Banken gjorde egentlig ikke noget, som alle de andre ogs\u00e5 gjorde – det gik bare mere galt for Landmandsbanken og Emil Gl\u00fcckstadt end det gjorde for de andre. Samtidig blev banken offer for en udbredt antisemitisme, der fremtil 1943 var helt “comme il faut” ogs\u00e5 i Danmark. Det var is\u00e6r Professor L.V. Birck, der k\u00e6mpede imod “j\u00f8derne” og Gl\u00fcckstadt. Og hans j\u00f8dehad har uden tvivl haft afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 de beslutninger han traf som medlem af Bankkommissionen, der unders\u00f8gte Landmandsbanken.<\/p>\n
Netop Bankkommissionens arkiver – og en af kommiss\u00e6rernes dagbog – er grundlaget for M\u00f8rchs bog. Og fordi Landmandsbanken var Skandinaviens st\u00f8rste bank p\u00e5 den tid, s\u00e5 kaster den ogs\u00e5 et helt afg\u00f8rende lys ud over, hvordan banker fungerer og hvordan bankfolk t\u00e6nker.<\/p>\n
Samtidig giver hele historien et helt afg\u00f8rende indblik i, hvordan det politiske liv og centraladministrationen var totalt fedtet ind i erhvervslivet – og vice versa. \u00d8K’s legendariske direkt\u00f8r, etatsr\u00e5d H.N. Andersen var intet mindre end en politisk amat\u00f8r, men han havde penge, og med dem k\u00f8bte han sig helt afg\u00f8rende indflydelse. Og ingen politikere var \u00e5benbart i stand til at stoppe ham. Det kan godt v\u00e6re, at han bibragte kapital og stolthed over et erhvervseventyr til dansken, men politisk havde vi uden tvivl v\u00e6ret bedre stillet uden ham. Det viser Landmanndsbank-sagen ogs\u00e5 tydeligt.<\/p>\n
Det er b\u00e5de en svaghed og en styrke ved M\u00f8rchs bog, at den baserer sig p\u00e5 kommissionens skrifter og Greens dagbog. Styrke, fordi det er f\u00f8rsteh\u00e5ndskilder, og svaghed, fordi M\u00f8rch gengiver store dele in extenso og dermed glemmer sin formidlingsopgave.<\/p>\n
M\u00f8rch er siden blevet en v\u00e6sentligt bedre formidler, netop fordi han form\u00e5r at samle tr\u00e5dene fra kilderne og i et klart, smukt – men ogs\u00e5 lettere pr\u00e6tenti\u00f8st – sprog forklarer. Og netop forklaringerne mangler flere steder undervejs, ligesom han ofte fordyber sig for meget i detaljer og glemmer sin l\u00e6ser p\u00e5 perronen, mens han selv farer ud af et spor. Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at overskue alle de mange navne og titler, som naturligvis bruges i dagbogsnotater, men som nok kun M\u00f8rch og fagkolleger kan overskue.<\/p>\n
Man kunne \u00f8nske sig en folkeudgave i det halve omfang, hvor M\u00f8rch gennemg\u00e5r den historie, som flere steder f\u00e5r l\u00e6seren til at holde vejret af bar sp\u00e6nding. Man chokeres, rystes og forarges p\u00e5 skift – og de mange intriger og konspirationer, som M\u00f8rch ogs\u00e5 pr\u00e6senterer, fortjener n\u00e6sten en bedre behandling.<\/p>\n
P\u00e5 trods af disse kommentarer, s\u00e5 f\u00f8lte jeg mig b\u00e5de underholdt og oplyst. Og jeg har da ogs\u00e5 netop kastet mig over den bog, som M\u00f8rch og Per H. Hansen sammen udgav i forbindelse med Den Danske Banks (som er aftageren til Landmandsbanken) jubil\u00e6um – p\u00e5 trods af, at banken selv n\u00e6gtede at hj\u00e6lpe til med den. Ja, faktisk f\u00e5r man indtryk af, at banken har modarbejdet M\u00f8rchs bestr\u00e6belser p\u00e5 at kaste historisk lys over en af de mest underbelyste brancher i landet.<\/p>\n
Og s\u00e5 h\u00f8rer det ogs\u00e5 til sj\u00e6ldenhederne, at en historisk afhandling – som bogen retteligt m\u00e5 siges at v\u00e6re – f\u00f8rer til en skarp ordveksling i medierne mellem forfatteren og en repr\u00e6sentant for den institution, som bogen handler om. Men det skete for S\u00f8ren M\u00f8rchs v\u00e6rk om Landmandsbanken. Ikke p\u00e5 grund af bogens indhold, men fordi forfatteren i forordet h\u00e6vder, at banken tidligere har lagt hans forskning i dette emne hindringer i vejen (et vigtigt dokument var pludselig “blevet v\u00e6k”, selvom det retteligt burde ligge i Rigsarkivet og ikke hos Den Danske Bank) , og at den oven i k\u00f8bet skal have tilbudt at k\u00f8be manuskriptet for et stort bel\u00f8b, der eventuelt kunne oms\u00e6ttes til en rejse til Japan for ham og hans hustru. Bankdirekt\u00f8r Tage Andersen p\u00e5pegede ved bogens udgivelse, at det var “helt udokumenteret” – og det er da heller ikke til at afg\u00f8re i dag, da de implicerede personer i mellemtiden er d\u00f8de. Men n\u00e5r man har l\u00e6st M\u00f8rchs bog, s\u00e5 har man i hvert fald ikke sv\u00e6rt ved at tro, at “s\u00e5dan kunne banker godt finde p\u00e5 at reagere”.<\/p>\n
M\u00f8rch, S\u00f8ren: “Det store bankkrak. Landmandsbankens sammenbrud 1922-23<\/em>“. Gyldendal, 1986. Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan k\u00f8bes antikvarisk eller l\u00e5nes p\u00e5 biblioteket<\/a>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Man kan n\u00e6ppe forestille sig noget mere kedeligt end en bog p\u00e5 flere hundrede sider, der handler om en bank. Banker er pr. definition kedelige. Og s\u00e5dan skal det v\u00e6re. Banker er principielt og efter …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-22","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=22"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/22\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=22"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=22"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=22"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}