![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/vejbaner.jpg\")
En frysende v\u00e5d vejbane er et farligt sted at opholde sig. Man skvatter, sl\u00e5r sig, og hvis det skulle lykkes \u00e9n at komme op igen og videre, ja s\u00e5 er risikoen for at skvatte endnu en gang rimelig stor. S\u00e5dan er det for hovedpersonen Jesper i Jan Sonnergaards nye roman. <\/p>\n
Jesper har bestemt ikke meget at holde fast i. Han er halvvejs mod de hundrede \u00e5r, har en bachelorgrad, ingen k\u00e6reste, kone eller b\u00f8rn og en fortid i postv\u00e6senet. Fortid, fordi han lige er blevet fyret. Der er kort sagt ikke meget at se frem til, s\u00e5 han kigger tilbage. Til firserne. Til den gang alt var meget bedre. Dengang hvor K\u00f8benhavn ikke var blevet smadret af Metrobyggeri og gentrificering. Da man stadig kunne tage en sm\u00f8g sammen med sin bajer p\u00e5 v\u00e6rtshuset. Dengang digterne dansede p\u00e5 bordene p\u00e5 Cafe Sommersko. Der var anarki, venskaber, k\u00e6rlighed, pladeforretninger med bizar musik. Nu er intet af det tilbage. Selv vennerne falder fra. Som Henrik, der begraves ved bogens start. <\/p>\n
Og m\u00e5ske er den bedste l\u00f8sning at g\u00e5 samme vej som Henrik: \u201dSige p\u00e6nt tak for i aften og forlade showet, det var m\u00e5ske det man skulle g\u00f8re nu, i tide. Tage en ordentlig dosis ketamin eller finde et fint, skarpt barberblad og \u00e5bne venerne.\u201d S\u00e5dan filosoferer Jesper over rigelige m\u00e6ngder \u00f8l og st\u00e6rk spiritus. Lige indtil en dag, hvor han er til fest hos den fattigfine og snobbede lektor fra K\u00f8benhavns Universitet. Festen er en \u00e6dende ond og sk\u00f8n satire over det humanistiske universitetsmilj\u00f8, og g\u00e6sterne rabler visdomsord af sig: \u201dDet er en fascinerende pointe. En materialistisk kausalitet der f\u00f8rst bliver teoretisk fungibel i en teologisk optik \u2013 eller er det omvendt?\u201d, som en af dem siger. <\/p>\n
I hj\u00f8rnet af festen st\u00e5r den mystiske Julia, og hun bliver et vendepunkt for Jesper. En h\u00e6sbl\u00e6sende forelskelse hiver ham op af h\u00e6ngedyndet. Sammen udforsker parret K\u00f8benhavn, finder perlerne frem fra Henriks store pladesamling med al den rigtige firsermusik, og deres rejse forts\u00e6tter til undersk\u00f8nne europ\u00e6iske byer og luksushoteller. Jesper er tilsyneladende med p\u00e5 Julias \u201dforretningsrejse\u201d, men der er ugler i mosen. Julia er en rigtig femme fatale, og Jesper vender alene tilbage til K\u00f8benhavn. Han er skvattet igen, forarmet og har sl\u00e5et sig noget s\u00e5 forf\u00e6rdeligt p\u00e5 k\u00e6rligheden. Men en plan tager form, og den har kun \u00e9t m\u00e5l \u2013 h\u00e6vn!<\/p>\n
Frysende v\u00e5de vejbaner er en sort, sort bog om ensomhed, om at v\u00e6re i opposition til den herskende dagsorden og tids\u00e5nd, om at have levet sit liv for l\u00e6nge siden og om at blive indhentet af de valg, man tr\u00e6ffer. Men der er spr\u00e6kker i det sorte. Der er tiltro til venskab, og der er passager med \u00f8mhed, som kl\u00e6der fort\u00e6llingen um\u00e5delig godt. S\u00e5 Sonnergaard er tilbage i en stil og med temaer, der har tr\u00e5de ud til hele hans efterh\u00e5nden omfattende forfatterskab.<\/p>\n
Jan Sonnergaard: Frysende v\u00e5de vejbaner, Gyldendal, 384 sider, oktober 2015.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En frysende v\u00e5d vejbane er et farligt sted at opholde sig. Man skvatter, sl\u00e5r sig, og hvis det skulle lykkes \u00e9n at komme op igen og videre, ja s\u00e5 er risikoen for at skvatte endnu …<\/p>\n","protected":false},"author":27,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-20879","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/20879","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/27"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=20879"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/20879\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20881,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/20879\/revisions\/20881"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=20879"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=20879"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=20879"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}