{"id":20425,"date":"2015-09-08T07:42:58","date_gmt":"2015-09-08T05:42:58","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=20425"},"modified":"2015-09-02T19:43:08","modified_gmt":"2015-09-02T17:43:08","slug":"erika-riemann-sloejfen-i-stalins-skaeg","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=20425","title":{"rendered":"Erika Riemann: Sl\u00f8jfen i Stalins sk\u00e6g"},"content":{"rendered":"

Erika Riemann \u2013 eller Grabe, som hun dengang hed \u2013 var kort efter 2. Verdenskrig udsat for en langvarig og grufuld oplevelse. Under kommunismens ubarmhjertige styre begik hun i et \u00f8jebliks k\u00e5dhed det, der omsider af myndighederne blev betegnet som en forbrydelse. Den meget unge pige syntes nemlig, at portr\u00e6ttet af Josef Stalin, der hang p\u00e5 muren t\u00e6t ved familiens fris\u00f8rsalon i M\u00fchlhausen, hvor hun arbejdede, var lidt dystert. Ja, han s\u00e5 endda ud, som om han var lidt ked af det. Derfor gik hun hen og tegnede en lille sl\u00f8jfe i hans buskede oversk\u00e6g.<\/p>\n

Forbrydelsen kostede hende \u00e5r i f\u00e6ngsel og sovjetiske fangelejre, hvor sult, voldt\u00e6gt og misbrug h\u00f8rte til den brutale dagligdag. Og fort\u00e6llingen minder os om en tid, hvor Europa s\u00e5 anderledes ud, og hvor livet for nogle af Tysklands borgere p\u00e5 ingen m\u00e5de blev bedre, da krigen sluttede.<\/p>\n

Bogen v\u00e6lter sig p\u00e5 ingen m\u00e5de i selvynk eller r\u00e5ben p\u00e5 medlidenhed. Faktisk er den \u2013 trods sin brug af en meget aktiv nutid som fort\u00e6lleform \u2013 forbavsende fritaget for de i denne slags autentiske fort\u00e6llinger ofte brugte virkemidler, der skal tr\u00e6kke l\u00e6serne ind i historien og f\u00e5 os til at f\u00f8le os ber\u00f8rt af handlingen. Det v\u00e6re sig visuelle virkemidler, brug af s\u00e6rlige beskrivende eller f\u00f8lelsesladede ord med mere. Beskrivelserne er der. Men de er konstrueret, s\u00e5 vi f\u00f8ler, der er en let afstand mellem fort\u00e6lleren og begivenhederne.<\/p>\n

Bogen har dog visse udfordringer. Det vil faktisk ikke v\u00e6re helt forkert at sige, at jeg skulle gennem de f\u00f8rste 8-9 kapitler, f\u00f8r jeg for alvor blev fanget af handlingen. Det er der flere \u00e5rsager til. En af dem er, at Erika Riemann meget tidligt beskriver sig selv som en ganske almindelig tysk ‘t\u00f8s’, der p\u00e5 ingen m\u00e5de adskilte sig fra sine samtidige og derfor var lige s\u00e5 modbydelig over for j\u00f8derne, som vi kunne frygte. Hun er \u00e6rlig, n\u00e5r hun tilf\u00f8jer, at hun ikke vidste bedre og derfor ikke t\u00e6nkte over konsekvenserne, men denne trov\u00e6rdige beskrivelse er ikke noget, der er med til at g\u00f8re Erika til en attraktiv personlighed.<\/p>\n

En anden ting, der g\u00f8r det sv\u00e6rt at blive fanget af fort\u00e6llingen, er af mere teknisk karakter. Det handler nemlig om overs\u00e6ttelsen. Enten er der tale om to forskellige overs\u00e6ttere, hvor den dygtigste f\u00f8rst blev koblet p\u00e5 projektet omkring kapitel 10, eller ogs\u00e5 skulle overs\u00e6tteren f\u00f8rst skrive sig varm. Vi l\u00e6gger nemlig ud med s\u00e6tninger som: “… Tolken blander sig ogs\u00e5, og hendes stemme lyder moderlig. Den tykkes br\u00f8lende latter er vel s\u00e5 det, der g\u00f8r udslaget. …”. Heldigvis ryger vi over i afsnit som: “… Mennesker v\u00e6nner sig til enhver rytme, selv den mest afsindige. Men alt er stille. Ingen skridt, ingen st\u00f8j af celled\u00f8ren. Mit h\u00e5b sluger beg\u00e6rligt denne bid ogs\u00e5.” For mange l\u00e6sere vil det ikke v\u00e6re en udfordring. Men det var det for mig, og det \u00e6rgrer jeg mig over.<\/p>\n

Historien er kronologisk opbygget, og det er nok okay. Men der er ikke mange overraskelser at finde mellem linjerne. De gode oplevelser, som der helt naturligt ikke er s\u00e5 mange af gennem en fort\u00e6lling af denne karakter, er alle nedtonede, men det samme er de grufulde oplevelser. Det efterlader mig med to f\u00f8lelser, der k\u00e6mper for at komme op til overfladen og holde den anden nede. Den f\u00f8rste er et savn om engagement, indlevelse, f\u00f8lelser, s\u00e5 jeg selv kan blive revet dybere ind i fort\u00e6llingen. Men den anden f\u00f8lelse, jeg sidder med er en forst\u00e5else af n\u00f8dvendigheden af at have skubbet oplevelser som disse et sted hen i sindet, hvor de ikke l\u00e6ngere kan g\u00f8re ondt. Og er det tilf\u00e6ldet, s\u00e5 er det vel egentlig meget forst\u00e5eligt.<\/p>\n

Jeg sidder tilbage og mangler noget. Jeg er ikke \u2019fyldt ud\u2019 af denne historie eller m\u00e5den, hvorp\u00e5 den blev fortalt. Min udfordring er, at n\u00e5r den netop er blevet fortalt p\u00e5 denne m\u00e5de, s\u00e5 kan en uddybning eller en l\u00e6ngere fort\u00e6lling nok heller ikke fange mig mere. <\/p>\n

Erika Riemann, Sl\u00f8jfen i Stalins sk\u00e6g, 2015, 236 sider, Informations Forlag.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Erika Riemann \u2013 eller Grabe, som hun dengang hed \u2013 var kort efter 2. Verdenskrig udsat for en langvarig og grufuld oplevelse. Under kommunismens ubarmhjertige styre begik hun i et \u00f8jebliks k\u00e5dhed det, der omsider …<\/p>\n","protected":false},"author":40,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-20425","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/20425","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/40"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=20425"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/20425\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20427,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/20425\/revisions\/20427"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=20425"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=20425"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=20425"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}