{"id":199,"date":"2008-05-05T20:54:43","date_gmt":"2008-05-05T18:54:43","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=199"},"modified":"2008-05-05T20:57:02","modified_gmt":"2008-05-05T18:57:02","slug":"hans-otto-j%c3%b8rgensen-ida-og-axel-trilogien","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=199","title":{"rendered":"Hans Otto J\u00f8rgensen: Ida og Axel-trilogien"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/idaogaxel.thumbnail.jpg\" align=left hspace=10 alt=\"Ida og Axel-trilogien\" \/>Hans Otto J\u00f8rgensen modtog \u00e5rets kritikerpris for tredje og sidste del af sin fort\u00e6lling om det danske landbrugssamfunds udvikling fra 1930&#8217;erne til i dag. &#8220;Ida og Axel-trilogien&#8221; best\u00e5r af romanerne &#8220;Helt og Heltinde&#8221; (2001), &#8220;Den fotograferede dreng&#8221; (2002) og endelig &#8220;Med plads til 100 k\u00f8er&#8221; (2007), og selvom man umiddelbart skulle tro, at tre b\u00f8ger udgivet over seks \u00e5r kan l\u00e6ses hver for sig, s\u00e5 giver de i hvert fald kun (god) mening, hvis de l\u00e6ses i kronologisk r\u00e6kkef\u00f8lge.<\/p>\n<p>Rammen om fort\u00e6llingen er en families fotoalbum, og fra tid til anden titter en fort\u00e6ller frem, der forklarer, hvad man ser p\u00e5 billederne. P\u00e5 den m\u00e5de bliver fort\u00e6llingen n\u00e6sten filmisk, tv-agtig. Man kan n\u00e6sten se, hvordan et gustent sort\/hvid-billede toner over i dr\u00f8mmende tilbageblik og materialiserer sig i fort\u00e6llerens indre biograf.<\/p>\n<p>Men ogs\u00e5 kun n\u00e6sten. For selvom id\u00e9en er god, s\u00e5 lader udf\u00f8relsen noget tilbage at \u00f8nske.<\/p>\n<p>Vi f\u00f8lger en n\u00e6sten klassisk historie om tilblivelsen af en landbo-sl\u00e6gt fra Viborg-egnen, og hvordan de gamle v\u00e6rdier som Gud, familie og g\u00e5rden blev sl\u00e5et ihjel af moderniteten.<\/p>\n<p>Sivertsen og Amalie f\u00e5r s\u00f8nnerne Erik og Ejnar. Erik v\u00e6lger bogen, Ejnar bliver p\u00e5 g\u00e5rden. Da Amalie d\u00f8r, f\u00e5r han og gamle Sivertsen en husbestyrerinde, Ida, der allerede har en s\u00f8n, Axel, som hun har f\u00e5et under en flugt til syndens stad, K\u00f8benhavn, og hvis far er en \u00e6gte kunstner. <\/p>\n<p>Ida og Ejnar gifter sig og deres liv g\u00e5r med at sl\u00e6be sig selv halvt ihjel for at f\u00e5 g\u00e5rden til at l\u00f8be rundt. Det h\u00e5rde liv betyder, at Ejnar bliver gammel f\u00f8r tid (43 \u00e5r, og s\u00e5 ville kroppen ikke l\u00e6ngere), og Ida falmer mindst lige s\u00e5 hurtigt.<\/p>\n<p>De f\u00e5r sammen (eller er det mon karlen Flemming?) s\u00f8nnen Erik, der sammen med Henriette overtager det der nu er blevet sl\u00e6gtsg\u00e5rden, mens hans halvbror forf\u00f8lger et liv som udsv\u00e6vende og falleret kunstner i K\u00f8benhavn. <\/p>\n<p>Det er ikke en dannelseshistorie. Vi l\u00e6rer ikke noget. Det er en ren, r\u00e5 realisme, som ellers mest er kendt for at skildre storbyens forr\u00e5ende milj\u00f8er blandt junkier, trailerpark-trash og bumserne p\u00e5 b\u00e6nken. Men livet p\u00e5 landet er ogs\u00e5 <em>dirty<\/em>, og selv n\u00e5r der af den sandede midtjyske muld fremdyrkes et kunstnerisk talent som vor hovedperson, Axel, s\u00e5 kan det aldrig blomstre helt.<\/p>\n<p>J\u00f8rgensen mestrer stillistisk den bondske tilv\u00e6relse, som portr\u00e6tteres. Han g\u00e5r ned i detaljerne med beskrivelsen af markerne, afgr\u00f8derne, staldene og ikke mindst menneskene, der for det meste er tavse og sj\u00e6ldent udveksler andet end almindeligheder med hinanden, alt imens deres verden &#8211; b\u00e5de den indre og den ydre &#8211; er ved at bryde sammen. Han ved, hvorn\u00e5r en ko er &#8220;unem&#8221; eller hvorn\u00e5r man kan bruge et ord som &#8220;bufle&#8221;. Det er d\u00e9rfor, J\u00f8rgensen kan skrive \u00e6rligt og trov\u00e6rdigt om livet p\u00e5 landet gennem det meste af et \u00e5rhundrede.<\/p>\n<p>Men at jyske b\u00f8nder er lidt kedeligt selskab til en fest for ikke-b\u00f8nder kommer desv\u00e6rre ogs\u00e5 til at pr\u00e6ge fort\u00e6llingen. For der er ikke noget s\u00e6rligt ved hverken Ida, Ejnar, Axel eller nogen af de mange andre personer, vi m\u00f8der. Der er ikke noget overraskende. Efter at have brugt 500 sider i selskab med familien er det sv\u00e6rt at fortst\u00e5, hvorfor man skulle l\u00e6re dem at kende. De er s\u00e5 ordin\u00e6re og almindelige, at det n\u00e6sten g\u00f8r ondt. Ida havde ellers en opv\u00e6kst og et sind, der l\u00e6gger op til mere og andet, men det form\u00e5r J\u00f8rgensen ikke at bruge til noget.<\/p>\n<p><em>Hans Otto J\u00f8rgensen: Ida og Axel-trilogien, <a href=\"https:\/\/www.gyldendal.dk\/webapp\/wcs\/stores\/servlet\/product+10001+10002+203929+1000+10057\">Gyldendal<\/a>, 2008.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Hans Otto J\u00f8rgensen modtog \u00e5rets kritikerpris for tredje og sidste del af sin fort\u00e6lling om det danske landbrugssamfunds udvikling fra 1930&#8217;erne til i dag. &#8220;Ida og Axel-trilogien&#8221; best\u00e5r af romanerne &#8220;Helt og Heltinde&#8221; (2001), &#8220;Den &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[104,100,103,101,102,105],"class_list":["post-199","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-dansk-roman","tag-den-fotograferede-dreng","tag-hans-otto-jrgensen","tag-helt-og-heltinde","tag-ida-og-axel","tag-ida-og-axel-trilogien","tag-med-plads-til-100-ker"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/199","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=199"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/199\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=199"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=199"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=199"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}