![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/minehelte.jpg\")
Digteren og filmmanden J\u00f8rgen Leth er en flittig skribent med masser af ord i sin krop og en formidabel evne til at beskrive selv simple ting, som at spise en burger, med store ord og g\u00f8re handlingen til en dramatisk n\u00e6sten eksistentiel ud af kroppen oplevelse.<\/p>\n
Leths selvbiografi er derfor heller ikke noget, der bare kan overst\u00e5s p\u00e5 200-300 sider i \u00e9t v\u00e6rk. Nej, n\u00e6rv\u00e6rende “Mine helte” er indtil videre fjerde bind i selvbiografi-serien “Det uperfekte menneske”. <\/p>\n
F\u00f8rste bind, “Det uperfekte menneske”, kom i 2005 og tiltrak sig stor opm\u00e6rksomhed. Ikke mindst takket v\u00e6re beskrivelser af hvad J\u00f8rgen Leth mente at have ret til at g\u00f8re med kokkens datter. Andet bind hed “Guldet p\u00e5 havets bund” og udkom i 2007 i n\u00e6rmest ubem\u00e6rkethed. I 2012 fulgte “Et hus er mere end en ting”, der havde jordsk\u00e6lvet p\u00e5 Haiti i 2010 som omdrejningspunkt. J\u00f8rgen Leth boede p\u00e5 netop Haiti og m\u00e5tte se sit hus styrte i grus. <\/p>\n
Fjerde bind handler om J\u00f8rgen Leth og nogle af de personer, som han har m\u00f8dt gennem sit lange liv. De personer, som har gjort et s\u00e6rligt indtryk. Som han selv skriver i indledningen: “En helt, det er \u00e9n, der st\u00e5r og lyser i nattem\u00f8rket. En, der kan noget s\u00e6rligt, og som g\u00f8r indtryk p\u00e5 mig. Som f\u00e5r mig til at forst\u00e5 noget, der forekom kompliceret”. <\/p>\n
Med 1937 som f\u00f8dsels\u00e5r, s\u00e5 har J\u00f8rgen Leth m\u00f8dt rigtig mange personer i sit liv. Har man kun levet under halvt s\u00e5 l\u00e6nge som Leth, s\u00e5 har man sandsynligvis aldrig h\u00f8rt om mange af de jazzmusikere, filmfolk og en enkel jugoslavisk performancekunstner, som Leth udr\u00e5ber som helte. Og selv om det er godt skrevet, s\u00e5 kan det v\u00e6re en lidt tr\u00e6g omgang at komme igennem de mange personer. Senere hen bliver det mere interessant, n\u00e5r Leth eksempelvis fort\u00e6ller om optagelserne til sin film “66 Scener fra Amerika”, hvor popkunstneren Andy Warhol medvirker og spiser en burger. Helt fantastisk beskrivelse af en ellers simpel ting som at spise en burger:<\/p>\n
“Han kiggede p\u00e5 den og spiste videre. Ikke glubsk, ganske forsigtigt. Hans blik flakkede ud til siderne. Han spiste, men egentlig langsomt. Jeg s\u00e5 hans tynde, lange hals og t\u00e6nkte, det er frygteligt. Han er under tortur. Han er et offer. Han er en helgen, han er en Jesus. Det er et martyrium. Han spiser og kan n\u00e6sten ikke holde det ud.”<\/p>\n
Og s\u00e5dan forts\u00e6tter det over flere sider. N\u00e6sten magisk og fortryllende beskrivelse. <\/p>\n
J\u00f8rgen Leths 46 helte er dog ikke alle helte i den traditionelle positive forstand: <\/p>\n
“En helt kan ogs\u00e5 v\u00e6re en skurk, en s\u00e6rlig slem person, som spreder ondskab om sig. Han lyser op p\u00e5 en mere d\u00e6monisk m\u00e5de.” <\/p>\n
Vi kan derfor l\u00e6se om den haitianske diktator Papa Doc og juntachefen Raoul C\u00e9dras. Lidt sp\u00f8jst, men typisk Leth at bryde rammerne for det normale, have modet til at g\u00f8re det og slippe afsted med det. <\/p>\n
Cykelsport og is\u00e6r de st\u00f8rste legender gennem sportens historie har altid fascineret J\u00f8rgen Leth, der har lavet nogle af verdens bedste film om cykelsport. Han har desuden skrevet og talt meget om cykelsport gennem \u00e5rene. Og det er af da ogs\u00e5 den del af hans metier, som undertegnede sv\u00e6rger mest til.<\/p>\n
Flere cykelryttere er da ogs\u00e5 med p\u00e5 listen over helte. Lidt overraskende, s\u00e5 er der dog kun blevet plads til to. At det er Fausto Coppi og Luis Oca\u00f1a er dog ingen overraskelse. Coppi er mestrenes mester. Den st\u00f8rste cykelrytter nogensinde overhovedet, som J\u00f8rgen Leth naturligvis har skrevet et digt om. Oca\u00f1a er sammen med ryttere som Bahamontes og Merckx i gruppen lige under og derfor er det helt naturligt, at Oca\u00f1a er med. Men man savner ogs\u00e5 mange af de andre store stjerner. Og det kunne v\u00e6re interessant og udfordrende, hvis Leth havde udr\u00e5bt nogle af cykelsportens sorte f\u00e5r som Tom Simpson og Marco Pantani som sine helte. Ingen tvivl om at Leth havde v\u00e6ret i stand til at g\u00f8re det trov\u00e6rdigt. <\/p>\n
“Mine helte” er en forn\u00f8jelse at l\u00e6se. Men man kan ikke undlade at t\u00e6nke, at J\u00f8rgen Leth og Gyldendal m\u00e5ske malker koen lige h\u00e5rdt nok ved at udgive en selvst\u00e6ndig bog om J\u00f8rgen Leths helte, i stedet for at koge det ned til omkring 20 helte og inkludere dem i en bog, der m\u00e5ske omhandlede Leths oplevelser de senere \u00e5r. For de mange ukendte jazzmusikere og lignende samt gentagelserne af fort\u00e6llingerne om de to gange Leth s\u00e5 Fausto Coppi, er med til at give indtryk af venstreh\u00e5ndsarbejde, som forfatteren og forlaget ved vil s\u00e6lge alene p\u00e5 grund af J\u00f8rgen Leths navn. <\/p>\n
Det er dog ikke s\u00e5 slemt som i “Fra et sted til et andet”. Her tog Leth os med rundt til de steder i Frankrig, hvor Touren 2014 ville blive k\u00f8rt. I sig selv l\u00f8d det jo meget godt. Problemet var bare, at bogen f\u00f8rst blev udgivet efter at l\u00f8bet var k\u00f8rt. Og at der i virkeligheden mest var tale om genudgivelse af tekster, som havde v\u00e6ret bragt p\u00e5 TV2’s hjemmeside. Lidt for meget pengemalkemaskine over det projekt, synes jeg nok. <\/p>\n
J\u00f8rgen Leths fjerde bind i “Det uperfekte menneske” er naturligvis pligtl\u00e6sning for os, der har J\u00f8rgen Leth som en af vores egne store helte. For alle andre er det et v\u00e6rk, som man kan l\u00e6se eller lade v\u00e6re. Det er ikke et hovedv\u00e6rk i Leths forfatterskab, men alligevel en ganske gedigen tilf\u00f8jelse til den lange liste af v\u00e6rker fra Leths h\u00e5nd, som fylder det meste af en side forrest i bogen. <\/p>\n
J\u00f8rgen Leth: Mine helte – Det uperfekte menneske \/4. Gyldendal, 2015. 227 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Digteren og filmmanden J\u00f8rgen Leth er en flittig skribent med masser af ord i sin krop og en formidabel evne til at beskrive selv simple ting, som at spise en burger, med store ord og …<\/p>\n","protected":false},"author":5,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6],"tags":[],"class_list":["post-19736","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-biografi"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/19736","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/5"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=19736"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/19736\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19741,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/19736\/revisions\/19741"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=19736"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=19736"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=19736"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}