![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/jonas.gif\")
Ni ud af ti b\u00f8ger jeg anmelder, er b\u00f8ger for store b\u00f8rn. N\u00e5r jeg s\u00e5 f\u00e5r en horrorbog for voksne mellem fingrene, er jeg absolut ikke i rutine med det virkeligt uhyrelige!<\/p>\nNi ud af ti b\u00f8ger jeg anmelder, er b\u00f8ger for store b\u00f8rn. N\u00e5r jeg s\u00e5 f\u00e5r en horrorbog for voksne mellem fingrene, er jeg absolut ikke i rutine med det virkeligt uhyrelige!<\/p>\n
Allerede f\u00f8rste historie i Frygtfilerne II<\/em> ramte lige i mellemgulvet og jeg m\u00e5tte overvinde mig selv for at l\u00e6se den helt til ende. Gamle Fissesk\u00e6g er et frast\u00f8dende navn til en endnu mere frast\u00f8dende gammel mand. Tilsyneladende en bums der h\u00e6nger ud p\u00e5 et diskotek, et oplagt offer for aggressive fulde unge m\u00e6nd. Eller er det i virkeligheden omvendt?<\/p>\n Bogen har et efterskrift, der sammen med forfatterens blog, er ligesom godt ekstramateriale til en film. Efterskriftet giver en ekstra dimension til novellerne og processerne omkring tilblivelsen. Og fungerer samtidigt til at be- og afkr\u00e6fte nogle af de antagelser man f\u00e5r omkring tankerne bag v\u00e6rket<\/p>\n At l\u00e6se Frygtfilerne II<\/em> er mindst lige s\u00e5 frydefuldt ubehageligt som at l\u00e6se den f\u00f8rste og prisbel\u00f8nnede Frygtfilerne I. Bogen er en velskrevet pageturner, hvor forfatteren ikke er bange for at tr\u00e6kke referencer til den virkelige verden. R\u00e5be h\u00f8jt om vestens forkvaklede livssyn, tage pis p\u00e5 b\u00e5de forfatterundergrunden og n\u00e6sten navngivne anmeldere. <\/p>\n Uanset om man v\u00e6mmes, frydes eller frast\u00f8des er en ting i hvert fald sikker \u2013 n\u00e5r hr. Wilmann skriver f\u00f8ltes det aldrig ligegyldigt!<\/p>\n