![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/dobbel.jpg\")
Da de allierede i juni 1944 fik fodf\u00e6ste p\u00e5 de nordfranske strande ved Normandiet, stod det klart, at Nazitysklands dage var talte. Men de tyske tropper havde ingen planer om at overgive sig, og invasionen var i fare for at blive sendt retur, ud i havet. Der ventede stadig mange h\u00e5rde kampe, f\u00f8r tropperne n\u00e5ede frem til Berlin, hvor de sammen med russiske soldater fremtvang den betingelsesl\u00f8se kapitulation. <\/p>\n
Planl\u00e6gningen af D-dag startede i 1943 og som et led heri p\u00f8nsede den engelske efterretningstjeneste p\u00e5 at vildlede tyskerne. H\u00e5bet var at s\u00e5 tvivl om, hvor og hvorn\u00e5r den ventede allierede invasion ville finde sted, og at de st\u00e6rke tyske tropper blev spredt ud og placeret andre steder end Normandiet. Det lykkedes til dels og en stor del af \u00e6ren for vildledningen, tilfalder efter Macintyres vurdering en s\u00e6rdeles farverig gruppe dobbeltspioner, som tyskerne n\u00e6rede alt for stor tillid til.<\/p>\n
Engl\u00e6nderne havde f\u00e5et hvervet en aparte personkreds, som skulle fodre de godtroende nazister med falske oplysninger om blandt andet den kommende invasion. Her er en kort pr\u00e6sentation af dobbeltspionerne: \u00bbDusko\u00ab Popov, s\u00f8n af en rig fabrikant fra Dubrovnik, der som studerende i Tyskland blev venner med Johnny Jebsen, arving til et stort shippingfirma. Vennerne n\u00f8d det internationale jetsetterliv med fester, hurtige biler og ditto damer. De blev overtalt til at spionere for tyskerne og smuglet ind i England fra Frankrig, men skiftede hurtigt over til engl\u00e6nderne. Den tredje i r\u00e6kken er Roman Czerniawski, en polsk jagerpilot, som under trusler om henrettelse lader sig overtale til at spionere for Tyskland, men han skiftede ogs\u00e5 hurtigt side. Juan Pujol Garc\u00eda havde fors\u00f8gt sig som h\u00f8nseavler, f\u00f8r han fik overtalt briterne til at indrullere ham i kredsen af dobbeltspioner. Elvira Josefina Concepci\u00f3n de la Fuente Chaudoir udg\u00f8r sammen med Lily Sergejev gruppens kvinder. Den f\u00f8rste havde som datter af en rig peruviansk diplomat levet det s\u00f8de liv i Paris med masser af dyre cocktails, casinobes\u00f8g og et utal af k\u00e6rester. Sergejev var fransk journalist og blev sendt til London fra Lissabon. <\/p>\n
Gruppen forsynede deres tyske kontakter med oplysninger om troppekoncentrationer, uro i de engelske byer, invasionsplaner i Norge og lignende fantasifulde historier. Men vigtigst af alt s\u00e5 troede de tyskere ledere p\u00e5, at angrebet ville komme ved Calais og ikke Normandiet. Derfor var elitetropper koncentreret her, da slaget blev indledt. <\/p>\n
Gennem bogen sp\u00f8rger man sig selv flere gange, hvordan pokker det kunne lykkes at sn\u00f8re tyskerne. En af de vigtigste grunde var, at det ikke var lykkedes dem at placere \u201d\u00e6gte\u201d spioner i England. Samtlige fors\u00f8g blev afsl\u00f8ret, og agenterne blev henrettet. S\u00e5 tyskerne t\u00f8rstede efter oplysninger og var derfor lettere at narre. Missionen var dog bestemt ikke uden risiko, og alt var ved at g\u00e5 i vasken flere gange. Tyskerne mist\u00e6nkte en af agenterne for dobbeltspil, og bortf\u00f8rte ham, da han bes\u00f8gte Frankrig. Men p\u00e5 trods af h\u00e5rd tortur, kn\u00e6kkede han ikke. En af de kvindelige agenter var ved flere lejligheder ved at afsl\u00f8re det hele, blandt andet fordi, hun var blevet snydt af engl\u00e6nderne. Hun var blevet lovet, at hendes elskede hund ville blive undtaget for strenge karant\u00e6neregler og blive fragtet til England. Det skete ikke, og kr\u00e6et kreperede i Portugal. <\/p>\n
Er man til farverige agentfort\u00e6llinger og de mere underfundige aspekter af 2. Verdenskrig, er Dobbeltspil en l\u00e6kkerbisken. Macintyre fort\u00e6ller godt og har stor indlevelsesevne, og s\u00e5 er der masser af usynligt bl\u00e6k, hemmelige radiosendere, dobbeltbundede kufferter, heltemod og manipulation.<\/p>\n
Ben Macintyre: Dobbeltspil – Spionerne bag D, Lindhardt og Ringhof, 466 sider, Oversat af Morten Visby<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Da de allierede i juni 1944 fik fodf\u00e6ste p\u00e5 de nordfranske strande ved Normandiet, stod det klart, at Nazitysklands dage var talte. Men de tyske tropper havde ingen planer om at overgive sig, og invasionen …<\/p>\n","protected":false},"author":27,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12],"tags":[],"class_list":["post-16163","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16163","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/27"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=16163"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16163\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16170,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16163\/revisions\/16170"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=16163"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=16163"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=16163"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}