{"id":16129,"date":"2013-10-16T07:07:43","date_gmt":"2013-10-16T05:07:43","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=16129"},"modified":"2013-10-13T18:16:19","modified_gmt":"2013-10-13T16:16:19","slug":"herman-bang-de-uden-faedreland","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=16129","title":{"rendered":"Herman Bang: De uden f\u00e6dreland"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/herman2.jpg\" align=left hspace=10 width=150>Stadig aktuel trods sine mange \u00e5r p\u00e5 bagen. Herman Bangs sidste roman <em>De uden f\u00e6dreland<\/em> fra 1906 foregriber nogle af de dilemmaer det moderne globaliserede individ st\u00e5r overfor i dag. Mesteren i dekadence og den impressionistiske skrivestil har ikke sparet p\u00e5 de melankolske toner i v\u00e6rket.<\/p>\n<p>Det kan n\u00e6sten ikke blive mere s\u00e6lsomt og f\u00f8lsomt end tonerne fra violinen. Det er netop kunster-hovedpersonen Juan Ujh\u00e1zys instrument. Juan kommer fra en lille \u00f8 i Donau floden, som er splittet mellem tre riger, som har f\u00e5et \u00f8genavnet &#8211; de forbandedes \u00f8. Et slags ingenmandsland, hvor der er alle mulige nationaliteter, dog uden at \u00f8en og dermed ogs\u00e5 Juan, der er s\u00f8n af \u00f8ens greve, har sin egen nationalitet.<!--more--><\/p>\n<p>Bogen falder i tre dele. I f\u00f8rste del h\u00f8rer man om Juans sv\u00e6re barndom, tabet af den syge danske moder, frav\u00e6ret af den rum\u00e6nske fader og i det hele taget tabet af barndommen, samt studietiden i Paris. <\/p>\n<p>I anden del er Juan blevet ber\u00f8mt violinvirtuos, der lever et liv blandt datidens jetset. Et liv som kosmopolit, men som Juan betragter som rodl\u00f8st og overfladisk. Alt dette h\u00f8rer man om gennem en enkelt scene i endnu et slags ingenmandsland &#8211; et tog. Her m\u00f8des passagererne og konverserer i spisekup\u00e9en. Uden om alt dette ligger en rammefort\u00e6lling, hvor Juan er p\u00e5 vej til sin moders f\u00e6dreland, Danmark, for f\u00f8rste gang. Her skal han give koncert i en lille gr\u00e6nseby. <\/p>\n<p>I sidste del vender vi tilbage til denne rammefort\u00e6lling og f\u00f8lger Juan gennem modtagelsen, koncerten og den efterf\u00f8lgende komsammen. Det bliver et sk\u00e6bnesvanger m\u00f8de med et land, han troede, han kendte gennem sin moders fort\u00e6lling, men som han finder fremmed, og hvor han bliver betragtet som en fremmed.       <\/p>\n<p>V\u00e6rket er n\u00e6rmest et studie i identitetsdannelsen set gennem det opbrud og den usikkerhed, der f\u00f8lger efter de stridigheder Danmark har v\u00e6ret involveret i op gennem 1800 tallet, og som gjorde nationalitetssp\u00f8rgsm\u00e5let n\u00e6rv\u00e6rende. Men bogen er mere end det, for underliggende tematiserer den tilstanden og fremtiden for digterkunsten, ja, kunsten i det hele taget. For hvad er kulturen uden kunsten? <\/p>\n<p>Rodl\u00f8shed, melankoli, dekadence, negativitet, og apokalyptiske stemning er kodeordene i v\u00e6rket, og selvom det ikke lyder videre opl\u00f8ftende, s\u00e5 er det meget interessant l\u00e6sning. Det er nok ikke Herman Bangs bedste v\u00e6rk, de tre dele er lidt for enkeltst\u00e5ende, og til tider er nogle af samtalerne i bogen ret lange, alligevel et det et kunstv\u00e6rk, som er meget anbefalelsesv\u00e6rdigt.<br \/>\n <em><br \/>\nHerman Bang, De uden f\u00e6dreland, Original udgave 1906, 294 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Stadig aktuel trods sine mange \u00e5r p\u00e5 bagen. Herman Bangs sidste roman De uden f\u00e6dreland fra 1906 foregriber nogle af de dilemmaer det moderne globaliserede individ st\u00e5r overfor i dag. Mesteren i dekadence og den &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":28,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-16129","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16129","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/28"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=16129"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16129\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16131,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16129\/revisions\/16131"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=16129"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=16129"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=16129"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}