{"id":16020,"date":"2013-10-03T07:06:00","date_gmt":"2013-10-03T05:06:00","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=16020"},"modified":"2013-10-01T14:06:12","modified_gmt":"2013-10-01T12:06:12","slug":"louis-jensen-tre-venner","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=16020","title":{"rendered":"Louis Jensen: Tre venner"},"content":{"rendered":"

Hip hurra for god b\u00f8rnelitteratur og hip hurra for en af dem, der mestrer det, nemlig forfatteren Louis Jensen, som fyldte 70 \u00e5r den 19. juli i \u00e5r. I den anledning afholdte Gyldendal den 25. september 2013 et seminar, som gav et indblik i Jensens fortryllende og kontroversielle univers.<\/p>\n

Det er ikke helt tilf\u00e6ldigt, at den lyse sal i Gyldendals hovedkvarter i Klaregade er fyldt med folkeskolel\u00e6rere. F\u00f8dselsdagsseminariet for Louis Jensen er et tr\u00e6kplaster for folkeskolel\u00e6rere, men burde nok v\u00e6re det for alle med b\u00f8rn og barnlige sj\u00e6le (eller m\u00e5ske n\u00e6rmere dem, som tr\u00e6nger til at f\u00e5 sat gang i fantasien). <\/p>\n

Louis Jensen debuterede med sin f\u00f8rste b\u00f8rnebog Krystalmanden<\/em> i 1986. Han er forfatteren bag de Hundrede meget firkantede historier<\/em>, som snart skal blive til 1001 firkanter. Han har l\u00e6nge v\u00e6ret en af de tunge drenge inden for b\u00f8rn- og ungdomslitteratur. Blandt andet har Louis Jensen lige deltaget i et projekt, som hedder “Kontext intertekst”, hvor etablerede b\u00f8rne- og ungdomsforfattere er blevet bedt om at skrive “p\u00e5 ryggen af” \u00e6ldre kanoniserede v\u00e6rker. I Louis tilf\u00e6lde blev det H.C.Andersens Klods Hans, som er blevet til den lille ungdomsroman L.I.V. – en historie om forelskelse. <\/p>\n

Torben Weinreich, der er ekstern redakt\u00f8r p\u00e5 serien, er ogs\u00e5 med til f\u00f8dselsdagsseminariet, hvor han holder opl\u00e6g om Louis Jensen litteratur og om serien. Projektet er funderet som undervisningsmateriale, hvortil Weinreich har udarbejdet en l\u00e6rervejledning, L\u00e6sedidaktik – intertekstuel l\u00e6sning. Louis Jensens b\u00f8ger er nemlig perfekte til at \u00e5bne nysgerrige b\u00f8rns \u00f8jne for andet end tv, computere og smartphones. For b\u00f8rnelitteratur m\u00e5 gerne kunne andet end, at f\u00e5 ungerne til at falde i s\u00f8vn. Men hvor meget? Hvor kontroversiel har man lov at v\u00e6re, n\u00e5r det g\u00e6lder vores uskyldige sm\u00e5 pus? <\/p>\n

Et blik p\u00e5 Louis Jensens seneste v\u00e6rk Tre venner<\/em> giver en god ide om, hvad det er for en slags litteratur den innovative ungdoms- og b\u00f8rnebogsforfatter skriver. Allerede fra starten er der lagt op til drama. Vi kender alle, ogs\u00e5 eller m\u00e5ske is\u00e6r b\u00f8rnene, det velkendte problem om, at tre personer er en for meget. Louis Jensen har n\u00e6rmest skrevet et trekantsdrama i b\u00f8rneh\u00f8jde. Noget helt almindeligt drama er det imidlertidig ikke. For det f\u00f8rste er det et lille tingseventyr om en lille r\u00f8d tr\u00e6hest, et smukt fingerb\u00f8l og en skarp kniv. Og for det andet s\u00e5 udebliver den ellers obligatoriske – happy ending. Bogen Tre venner<\/em> er en billedbog skrevet til b\u00f8rn omkring indskolingsalderen og mellemtrinet og fyldt med utroligt fine illustrationer af Hanne Bartholin. Tekst og illustrationer supplerer hinanden rigtig fint, og sproget er til tider direkte, men ikke uden finesse. Det er en l\u00e6kker bog, hvad end man synes om Jensens kontroversielle stil.<\/p>\n

Som sagt er bogen p\u00e5 mange m\u00e5der symptomatisk for nogle af de mekanismer, der r\u00f8r sig i Louis Jensens b\u00f8ger. Den fine leg med ord og sprog, humor og dramatik. Det er der ogs\u00e5 bred enighed om i salen hos Gyldendal, hvor forfatterskabet er blevet belyst p\u00e5 flere m\u00e5der. Men helt centralt st\u00e5r legen med sproget, humoren, k\u00e6rligheden og det kontroversielle udtryk. Den overraskende og temmelig barske sidste del af fort\u00e6llingen om de Tre venner <\/em>er et eksempel p\u00e5 det, der g\u00f8r Louis Jensens v\u00e6rker interessante. <\/p>\n

Skelettet p\u00e5 hjul<\/em> fra 1992, som er en roman for b\u00f8rn omkring 12-14 \u00e5rs alderen, er Louis Jensens gennembrud. Bogen vagte dengang opsigt, fordi den p\u00e5 flere niveauer gik imod str\u00f8mmen og kiggede mere selvst\u00e6ndigt p\u00e5 den unge. Den sk\u00f8d for\u00e6ldrene ud p\u00e5 sidelinien og lagde op til diskussion om, hvad ungdoms- og b\u00f8rnelitteratur m\u00e5, kan, vil og skal. <\/p>\n

For skolel\u00e6rerne er Louis derfor en gammel kending, fordi hans litteratur skaber r\u00f8re i andedammen. Man mente ikke, at han skrev litteratur, som b\u00f8rnene selv valgte, men det har vist sig, at b\u00f8rnene selv ops\u00f8ger hans b\u00f8ger efterf\u00f8lgende. B\u00f8gerne blandede fantasien ind i “virkeligheden” og dagligdagen, og relaterer til b\u00f8rnene som kompetente l\u00e6sere. <\/p>\n

Det samme kan siges om Jensens nyeste lille billedbog. Fantasien er ganske vist mere direkte i denne bog, men der er rig mulighed for at fortolke p\u00e5 alle niveauer, og der gives ligeledes et skub til debatten om b\u00f8rnelitteraturen. For hvad skal b\u00f8rnene med en tragisk slutning – kan de s\u00e5 sove bagefter!?! Hoved p\u00e5 s\u00f8mmet, m\u00e5ske er det netop en af Louis Jensens pointer – at det er ikke al b\u00f8rnelitteratur, der skal v\u00e6re en sovepude. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hip hurra for god b\u00f8rnelitteratur og hip hurra for en af dem, der mestrer det, nemlig forfatteren Louis Jensen, som fyldte 70 \u00e5r den 19. juli i \u00e5r. I den anledning afholdte Gyldendal den …<\/p>\n","protected":false},"author":28,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[20],"tags":[],"class_list":["post-16020","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-billedbog"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16020","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/28"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=16020"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16020\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":16022,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/16020\/revisions\/16022"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=16020"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=16020"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=16020"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}