I l\u00f8bet af de seneste \u00e5r har Harvard professoren, Alvin Poussaint, og komikeren Bill Cosby turneret USA rundt for at s\u00e6tte fokus p\u00e5 den sorte underklasses udfordringer. Udfordringer, der vel n\u00e6ppe kan beskrives p\u00e5 anden m\u00e5de end v\u00e6rende ganske enorme. Some titlen p\u00e5 bogen antyder, s\u00e5 fors\u00f8ger de to i f\u00e6llesskab at formulere en ny form for debat, der gerne skulle vende op og ned p\u00e5 specielt den m\u00e5de, race bliver diskuteret p\u00e5 blandt sorte selv. Alts\u00e5 at skulle v\u00e6k fra den kategorisering af sorte som ofre, de to forfattere oplever er tilf\u00e6ldet. Og det g\u00f8r de nu meget godt.<\/p>\n
For selvom bogen helt sikkert ikke er skrevet med henblik p\u00e5 en nordjyde bosiddende i K\u00f8benhavn, s\u00e5 kommer man hurtigt igennem den og Cosbys komiske talent skinder (frivilligt eller ej) st\u00e6rkt igennem mange steder.<\/p>\n
Det liver en ellers meget h\u00e5rd bog op. For det er nogle meget alvorlige forhold, der bliver pr\u00e6senteret. For p\u00e5 trods af at den sorte del af befolkningen i USA blot udg\u00f8r 12 procent af den samlede befolkning, er der ualmindeligt mange statistikker, hvor befolkningsgruppen er voldsomt overrepr\u00e6senteret. Eksempelvis er drab den st\u00f8rste d\u00f8ds\u00e5rsag for m\u00e6nd mellem 15 og 25 \u00e5r. 94 procent af alle drab p\u00e5 sorte, bliver beg\u00e5et af andre sorte og 44 procent af indsatte i amerikanske f\u00e6ngsler er sorte.\u00a0\u00a0<\/p>\n
Bogen har en sej \u2019face the fact\u2019 agtig tilgang, hvor de to forfattere ikke pakker noget ind. Tv\u00e6rtimod g\u00e5r de benh\u00e5rdt til sagen igennem de otte kapitler, bogen er inddelt i. Kapitlerne besk\u00e6ftiger sig med en meget bred palet af forskellige emner \u2013 hvor flere vel n\u00e6rmest kan beskrives som \u201dgode r\u00e5d p\u00e5 livets vej\u201d agtige skriverier. De er m\u00e5ske ikke s\u00e5 vanvittigt sp\u00e6ndende \u2013 men igen s\u00e5 er bogen heller ikke skrevet af hensyn til denne l\u00e6ser.<\/p>\n
Men der er ogs\u00e5 meget at hente uden disse \u201dlife lessons\u201d. Kapitlet om uddannelse er t\u00e6t p\u00e5 at v\u00e6re en favorit fra min side. Her harcelerer bogens to ophavsm\u00e6nd voldsomt over, hvordan specielt unge sorte mennesker anser \u201dStandard English\u201d som v\u00e6rene \u201dwhite\u201d \u2013 og derfor l\u00e6gger afstand til den m\u00e5de at tale p\u00e5. Eksemplerne de giver er b\u00e5de sigende og vanvittigt sk\u00e6gge. Eksempelvis:<\/p>\n
All these misguided souls, poor or not, [\u2026] ignoring Standard English because it is \u201dwhite\u201d. Unfortunately for them, gangsta rappers don\u2019t design the standardized tests or do the hiring for jobs. And no translator at the UN can tell you what \u201cfo\u2019 shizzle, ma nizzle\u201d means. (s. 119)<\/p><\/blockquote>\n
Selvom det m\u00e5ske kan lyde s\u00e5dan, s\u00e5 er det alts\u00e5 ikke et korstog under parolen \u201cat alt var bedre I gamle dage\u201d bogen er ude p\u00e5. Tv\u00e6rtimod s\u00e5 g\u00f8r de gang p\u00e5 gang opm\u00e6rksom p\u00e5, at sortes rettigheder og muligheder er mangedoblet i l\u00f8bet af det sidste halve \u00e5rhundrede. Og de to er p\u00e5 ingen m\u00e5de blinde for, at racismens grimme ansigt ofte viser sig selv i nutidens amerikanske samfund, og at der er meget at g\u00f8re p\u00e5 den front stadig.<\/p>\n
De stiller blot et stort MEN op, og s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om det er pga. racisme at unge dropper ud af uddannelsessektoren, at s\u00e5 mange begynder at tage stoffer, dr\u00e6ber folk eller at kun 2 ud af seks sorte b\u00f8rn bliver f\u00f8dt i et \u201dto for\u00e6ldre\u201d hjem (mod fem ud af seks i 1950).\u00a0\u00a0<\/p>\n
Selvom man helt sikkert ikke direkte skal overs\u00e6tte bogen, og dermed tro at man har svarene p\u00e5 danske integrationssp\u00f8rgsm\u00e5l, s\u00e5 er der m\u00e5ske alligevel noget at hente p\u00e5 den konto. Specielt er det sp\u00e6ndende at l\u00e6se deres l\u00f8sningsforslag, der ekstremt fokuseret p\u00e5 familierne, kirken og det n\u00e6re samfund.<\/p>\n
Som borger i Danmark griber man n\u00e6sten sig selv i at t\u00e6nke: \u201d Jo det er fint \u2013 men hvor er de statslige puljer med millionerne til pilotprojekter, street walkere, konsulenter og alt s\u00e5dan noget\u201d. Men der er Cosby & Co<\/a> meget konsekvente \u2013 og har ingen dr\u00f8mme om, at det bliver den amerikanske stat, der hj\u00e6lper dem. Niks, det er menneskene selv og deres milj\u00f8er, der skal rejse sig \u2013 og det er faktisk ekstremt forfriskende.<\/p>\n
Bogen vakte p\u00e6n stor debat \u2013 specielt blandt \u201dthe black\u201d community i slutningen af sidste \u00e5r i USA, hvor specielt Cosby blev anklaget for at stigmatisere den sorte befolkningsgruppe yderligere \u2013 og som v\u00e6rende en OREO (med henvisning til de fantastisk smagende sm\u00e5 kager, der er sorte udenp\u00e5 og hvide indeni). Det giver meget lidt mening, hvis man faktisk har l\u00e6st bogen.<\/p>\n
Klippet herunder er fra “Meet the Press” med de to forfattere:<\/p>\n