{"id":15776,"date":"2013-09-05T07:43:54","date_gmt":"2013-09-05T05:43:54","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=15776"},"modified":"2013-09-01T21:44:06","modified_gmt":"2013-09-01T19:44:06","slug":"ida-jessen-postkort-til-annie","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=15776","title":{"rendered":"Ida Jessen: Postkort til Annie"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/jessen.jpg\" align=left hspace=10 width=150>Ida Jessen nyeste bog <em>Postkort til Annie<\/em> er seks velskrevne noveller om det stille liv, der bliver uroligt. Denne uro synes n\u00e6rmest at vokse gennem en lille frase, som vi kan kalde &#8211; <em>hvad nu hvis!<\/em> For er der ikke altid et lille &#8211; <em>hvad nu hvis<\/em> &#8211; man kan tage fat p\u00e5 i sit liv? Det er et uundg\u00e5eligt sp\u00f8rgsm\u00e5l for personerne i bogen, og det \u00e5bner for en ormerede af sp\u00f8rgsm\u00e5l, tvivl og usikkerhed. Det skaber gys\/rod\/uro\/frustration i den ellers rolige hverdag hos de kvinder, vi m\u00f8der i novellerne.<!--more--><\/p>\n<p>I bogens f\u00f8rste novelle m\u00f8der vi Tove, som er gift med Max. Sorgen efter tabet af en k\u00e6r veninde, sidder dybt i hende og g\u00f8r afstanden til hendes mand endnu tydeligere. Da vi m\u00f8der hende, overvejer hun at forlade ham. &#8220;Hun t\u00e6nkte p\u00e5, at hun, hvis hun virkelig havde badet, ikke havde haft nogen at fort\u00e6lle det til. Larna var d\u00f8d. Max ville havde opfattet det som simpelt praleri.&#8221; Toves sorg, g\u00f8r behovet for \u00e6gtemandens tr\u00f8st n\u00f8dvendig, men i stedet for brager ensomheden gennem Tove, og giver mere larm end ro. Citatet illustrerer, hvordan Jessen meget fint indfanger den lille detalje i den store helhed. Hun kredser om de sm\u00e5 fine detaljer i hverdagen, som netop g\u00f8r, at den bliver hyggelig eller &#8220;uhyggelig&#8221;. <\/p>\n<p>Helt bogstaveligt viser Ida Jessen det i novellerne <em>December er en grusom m\u00e5ned<\/em> og <em>Mor og s\u00f8n<\/em>, hvor uhyggen bliver noget brutal. Symptomatisk for kvinderne i bogen er, at de hver is\u00e6r k\u00e6mper mod deres eget &#8211; <em>hvad nu hvis<\/em>. I titel-novellen bliver sp\u00f8rgsm\u00e5let ganske konkret, fordi hovedpersonen Mie, muligvis kunne have afv\u00e6rget en medborgers d\u00f8dsfald.       <\/p>\n<p>Det er en enorm velskrevet bog, hvor sproget flyder nemt og ubesv\u00e6ret, og man bliver hurtigt fanget af personerne, deres omgivelser, relationer og dilemmaer. Bogens direkte, men ikke anmasende beskrivelse af kvinders bekymrede sind, berettes netop gennem dette evigt nagende sp\u00f8rgsm\u00e5l om &#8211; <em>hvad nu hvis<\/em>. <\/p>\n<p>Ida Jessen forstyrrer det stille med en uro, som kulde, der langsomt kryber ind under huden p\u00e5 en, til man ikke l\u00e6ngere kan m\u00e6rke sine t\u00e6er. Og selvom der b\u00e5de er mord, d\u00f8dsfald og vold, s\u00e5 er bogen alligevel s\u00e5 rolig og rummelig, som den kun kan v\u00e6re, n\u00e5r man tager chok-effekten ud af den dramaet. Men hvor ligger dramaet egentligt? I selve h\u00e6ndelsen eller i det efterf\u00f8lgende? Uhygge i hverdagen, eller at hverdagen bliver u-hyggelig? Jeg elsker novellegenren for dens direkte facon, men Ida Jessen giver den en &#8211; ja, skal vi kalde det en mere indirekte udformning, og jeg er forelsket p\u00e5 ny b\u00e5de i generen og i bogen.<br \/>\n<em><br \/>\nIda Jessen, Postkort til Annie, August 2013, 224 sider, Gyldendal. <\/em>  <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Ida Jessen nyeste bog Postkort til Annie er seks velskrevne noveller om det stille liv, der bliver uroligt. Denne uro synes n\u00e6rmest at vokse gennem en lille frase, som vi kan kalde &#8211; hvad nu &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":28,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[28],"tags":[],"class_list":["post-15776","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-noveller"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15776","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/28"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=15776"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15776\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15783,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/15776\/revisions\/15783"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=15776"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=15776"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=15776"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}