![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/mester3.jpg\")
Sommertid er l\u00e6setid, men hvad skal man kaste sig over? <\/p>\nSommertid er l\u00e6setid, men hvad skal man kaste sig over? <\/p>\n
Pr\u00f8v at bes\u00f8ge dit lokale bibliotek og find kasserne med letl\u00e6sningsb\u00f8ger. Det kan godt v\u00e6re du nu ryster p\u00e5 hovedet og t\u00e6nker at den slags er for sm\u00e5unger og desuden kun skal l\u00e6ses i skoletiden. Det var rigtigt engang. Engang var letl\u00e6sningsb\u00f8ger, bare b\u00f8ger der var lette at l\u00e6se. B\u00f8ger man fik stoppet ned i halsen i skolen, hvis man ikke var s\u00e5 god til at l\u00e6se. Tegninger og historie lugtede langt v\u00e6k af \u201dNu-skal du-l\u00e6re-at-l\u00e6se-lille -ven\u201d. Man kunne side og klappe med p\u00e5 stavelserne, mens kedsomheden indfandt sig og \u00f8jnene gled i. Hvis man ville have noget, der var sp\u00e6ndende, sjovt og let at l\u00e6se, m\u00e5tte man liste sig over til tegneserierne. <\/p>\n
Det var i gamle dage, dengang jeg var kn\u00e6gt og dinosaurerne gik p\u00e5 gaderne. Nu har tingene \u00e6ndret sig. Bibliotekerne bugner af letl\u00e6sningsb\u00f8ger \u2013 med tegninger lavet af de bedste danske tegnere. Skrevet af forfattere der ikke l\u00e6gger fingre imellem og med historier der er fede at l\u00e6se, selvom man er en dreven l\u00e6ser.<\/p>\n
En af de letl\u00e6sningsb\u00f8ger, der virkeligt rykker, er Mette Finderups Sv\u00e6rdets Mester<\/em>, som jeg har anmeldt tidligere<\/a>, hvor hun blander action og tunge sp\u00f8rgsm\u00e5l om rigtigt og forkert \u2013 det hele er super flot og blodigt illustreret af Niels Bach. <\/p>\n I samme boldgade finder du S\u00f8n af en b\u00f8ddel<\/em>, hvor Lene M\u00f8ller J\u00f8rgensen leverer en fantasyhistorie, der p\u00e5 en gang er velkendt, men samtidigt helt anderledes. Hvor en sk\u00f8r pige, en forsigtig dreng og dv\u00e6rg, m\u00e5 l\u00f8se et mysterium for at undg\u00e5 at byen bliver overtaget af en us\u00e5relig konge – det hele sk\u00e6vt og skarpt illustreret af Lars Gabel.<\/p>\n Hvis det bliver for blodigt, s\u00e5 er serien S\u00f8stre p\u00e5 de syv have<\/em> eksempel p\u00e5 at man godt kan blande pirater og piger, uden at miste action, mens man samtidigt m\u00e6rker at det er skrevet til piger. Hvilket Camilla Wandahl har stor erfaring med fra sin serie Veninder for altid. S\u00f8r\u00f8veriet <\/a>er absurd flot illustreret af Jesper Ejsing og Christian Guldager. Selvom sidstn\u00e6vnte prim\u00e6rt er tegner, kan han ogs\u00e5 skrive. Hvilket han beviser i sin serie Skyworld<\/em>. En serie der har s\u00e5 mange tegninger, at det n\u00e6sten er en tegneserie. L\u00e6s min anmeldelse af en b\u00f8gerne her.<\/a><\/p>\n