Gik det lidt st\u00e6rkt til sidst eller hvad er forklaringen p\u00e5 at Peter \u00d8vig Knudsen stort set ikke behandler sp\u00f8rgsm\u00e5let omkring hvem, der affyrede det dr\u00e6bende skud mod politibetjenten Jesper Egtved Hansen den fatale morgen i K\u00f8bmagergade i 1988, da Blekingegadebanden havde r\u00f8vet en pengetransport i posthusets g\u00e5rd? <\/p>\n
2’eren i hans grundige optrevling af Blekingegadebanden, er ellers blevet kritiseret for at v\u00e6re for detaljeret. Personligt har jeg dog det lige omvendt, i det jeg synes han is\u00e6r til sidst sk\u00f8jter lige lovlig meget afsted. P\u00e5 side 461 lyder meldingen om at en kollega er skudt, og kun 51 sider senere er bogen slut, efter et overfladisk referat af retssagen og en n\u00f8gtern konstatering af at de blev frikendt for de fleste af millionr\u00f8verierne og stort set kun d\u00f8mt for K\u00f8bmagergader\u00f8veriet. <\/p>\n
Det st\u00f8rste udest\u00e5ende er dog spekulationerne omkring hvem af de fem r\u00f8vere, der affyrede det dr\u00e6bende skud. Vi h\u00f8rer ikke et ord om politiets arbejde med at finde et svar p\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l. Med udelukkelsesmetoden kan man dog som l\u00e6ser selv lege lidt detektiv, i det drabsmanden sad p\u00e5 passagers\u00e6det i flugtbilen. Det udelukker to navngivne r\u00f8vere, som if\u00f8lge bogen var henholdsvis chauff\u00f8r og placeret i varerummet. Under selve r\u00f8veriet var det en af de to r\u00f8vere, der var udkl\u00e6dt som civilkl\u00e6dt kriminalbetjent, der stod med det jagtgev\u00e6r, som sidenhen blev mordv\u00e5benet, og det udelukker en tredje r\u00f8ver, der bliver beskrevet som udkl\u00e6dt som almindelig politimand. Tilbage er alts\u00e5 to r\u00f8vere. <\/p>\n
Men om det er et rigtigt r\u00e6sonnement, eller om min k\u00e6de er sprunget af et sted, f\u00e5r jeg ikke svar p\u00e5, da \u00d8vig Knudsen ikke laver samme \u00f8velse eller i det mindste beskriver politiets tanker omkring dette emne.<\/p>\n
Desuden synes jeg han springer meget let hen over is\u00e6r rullestolsr\u00f8veriet i Herlev i 1986, mens den planlagte bortf\u00f8relse af en svensk milliard\u00e6r-s\u00f8n bliver beskrevet ned til mindste detalje (uden at det dog g\u00f8r noget). Personligt kunne jeg sagtens have brugt 100-200 sider mere. <\/p>\n
N\u00e5r det er sagt, s\u00e5 lad mig samtidig understrege at “Den h\u00e5rde kerne” holder det h\u00f8je niveau fra et’eren, “Den danske celle”, og giver et grundigt indblik i bandens kriminelle l\u00f8bebane, ligesom afsnittet med “Stemmen” (der er et af bandemedlemmerne) giver en del af svaret p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad det var der drev dem og fik dem til at beg\u00e5 s\u00e6rdeles voldsom og grov kriminalitet i en h\u00f8jere sags tjeneste. <\/p>\n
For en der ikke fulgte detaljeret med i sagen under retssagen i 1991, er det mest opsigtsv\u00e6kkende det s\u00e5kaldte “syvende forhold”, som er selve terroranklagen, som af ukendte grunde aldrig bliver rejst. Dette forhold og de mange r\u00f8de ringbind der beskriver det, kunne jeg dog godt have t\u00e6nkt mig en n\u00f8jere gennemgang af i bogen. I det hele taget synes jeg dog, som sagt tidligere, at hele retssagen er uhyre overfladisk beskrevet. Ud fra gamle avisreferater og retsb\u00f8ger burde det v\u00e6re muligt at lave en rimelig grundig beskrivelse af den lange retssag, og dermed muligvis v\u00e6re med til at forklare hvorfor de i sidste ende blev frikendt for en stor del af r\u00f8verierne. For 10 \u00e5r som h\u00f8jeste straf, er mildt taget i betragtning hvad de har udrettet. S\u00e5 herfra skal lyde en klar opfordring til at skrive en 3’er, der beskriver retssagen. <\/p>\n