![\"Industri,](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/industribog.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
N\u00e5r vi i Danmark t\u00e6nker p\u00e5 kulturminder, s\u00e5 handler det ofte om herreg\u00e5rde, borge og landbrugslandet som s\u00e5dan. Det er fort\u00e6llingen om\u00a0godsejere og b\u00f8nder, der omdanner naturen og laver marker og haveanl\u00e6g. Men kulturminder er i vores tid meget mere, det kan v\u00e6re skibsv\u00e6rfter, fabrikker eller infrastrukturanl\u00e6g. Da 2007 er industrikulturens \u00e5r har Kulturarvsstyrelsen udpeget 25 nationale industrikulturminder og det er dem, som denne bog handler om. Der er alts\u00e5 tale om en form for kanon over den periode, hvor Danmark blev moderne. Omr\u00e5derne er alle fra peiroden 1840 til 1970 og er udvalgt efter en r\u00e6kke kriterier:<\/p>\n
Der er med andre tale om en blandet landhandel, der dels taler om geografiske omr\u00e5der, som f.eks. Holmen og Frederiksv\u00e6rk, om konkrete fabrikker, f.eks. Rud Rasmussens Snedkerier p\u00e5 N\u00f8rrebro eller jernbanestr\u00e6kningen mellem K\u00f8benhavn og Kors\u00f8r.<\/p>\n
Bogen best\u00e5r af en indledning og herefter en samlet pr\u00e6sentation af de 25 omr\u00e5der. Teksterne er skrevet af 29 forskellige forfatter og det blive bogens problem, da der kommer til at mangle sammenh\u00e6ng mellem de enkelte tekstdele. Bedst st\u00e5r Ole Langes beskrivelser om C. F. Tietgens virksomheder, der i bogen er repr\u00e6senteret ved De Danske Spritfabrikkers anl\u00e6g i Aalborg.<\/p>\n
Industrialiseringen i Danmark blev skabt af de mange tusinde arbejdsm\u00e6nd og dem glemmer bogen stort set, de kommer kun med som lidt kolorit og enkelte steder i en strejke, som f.eks. om M\u00f8lle\u00e5virksomhederne og s\u00e6rligt Brede, hvori det hedder:<\/p>\n
I begyndelsen af december m\u00e5tte arbejderne give op. enkelte steder skete der forbedringer af l\u00f8nnen og neds\u00e6ttelse af arbejdstiden; men som helhed havde arbejderne tabt strejken. de m\u00e5tte acceptere udvidelsen af flerv\u00e6vesystemet, og den bye overenskomst blev fem\u00e5rig, selvom arbejderne havde \u00f8nsket den h\u00f8jst tre\u00e5rig.<\/em><\/p>\n Men der mangler bare den anden del af historien, nemlig at tekstilarbejderne fik stor indflydelse p\u00e5 tilrettel\u00e6ggelsen af arbejdet p\u00e5 de nye flerv\u00e6ve, ligesom strejken havde stor betydning netop for Tekstilarbejderforbundet og samtidig viser det, at de danske arbejdere ikke har v\u00e6ret imod udvikling og nye maskiner (L\u00e6s mere om Tekstilarbejderforbundets historie og den store strejke i 1905\u00a0her<\/a>\u00a0i Lars Kjoelhede Christensens tekst.).<\/p>\n I forlagsomtalen kaldes den et pragtv\u00e6rk, det er et lige lovlig flot ord at bruge. Bogen fungerer som opslagsv\u00e6rk med mange flotte billeder og illustrative kort, men som industrihistorie virker den ikke.<\/p>\n