![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/ageofwonder.jpg\")
i 1768 satte Kaptajn Cook ud med skibet Endeavour 1768 for at sejle jorden rundt – og blandt andet bes\u00f8ge Tahiti. <\/p>\ni 1768 satte Kaptajn Cook ud med skibet Endeavour 1768 for at sejle jorden rundt – og blandt andet bes\u00f8ge Tahiti. <\/p>\n
I 1831 rejse Beagle, med blandt andet Charles Darwin ombord, afsted p\u00e5 et togt der ledte forbi Galapagos\u00f8erne. <\/p>\n
I mellem de to begivenheder, som skulle kaste lange skygger ind i den videnskabelige verden, oplevede Europa et kvantespring indenfor n\u00e6sten samtlige videnskabelige discipliner. I \u00e9n vild, sagnomspunden og uregerlig periode pr\u00e6get af nationalistisk konkurrence og tilf\u00e6ldigheder blev grundsten lagt, hevet op igen og lagt igen.<\/p>\n
Var electricitet grundlaget for liv? Hvad med gud? Hvor gammel var jorden egentligt? Hvad er distancen til de n\u00e6rmeste stjerner? Hvor mange planeter findes der egentligt i solsystemet? Og hvordan lever folk uden for vores umiddelbare kulturkreds egentligt?<\/p>\n
De sp\u00f8rgsm\u00e5l stillede pionererne 1700- og 1800-tallet sig og det er den historie som Richard Holmes veloplagt fort\u00e6ller. F\u00f8rst gennem adelsmanden Joseph Banks, som skulle studere botanik ombord p\u00e5 Endueavour, men som endte som en verdens f\u00f8rste antropologer med omfattende studier p\u00e5 Tahiti – ikke mindst af \u00f8ens kvinder, langt fra det mere dydige London. <\/p>\n
Dern\u00e6st gennem historien om (amat\u00f8r)astronomen William Herschel, som om dagen underviste i musik og om natten byggede sine egne teleskoper – og endte med at opdage Uranus. <\/p>\n
Mest interessant for l\u00e6seren af videnskabshistorie er Richard Holmes understregning af, at den ensomme geniale forsker er en kontruktion fra den romantiske periode. Lige som i dag hvor boghandlerne flyder over med portr\u00e6tter af ikoniske erhvervsledere, fodboldspillere hvis selvbiografi udgives inden de er 30 og politikere der \u00f8nsker at minde eftertiden om at de var med da det skete – s\u00e5 passede billedet af den ensomme forsker p\u00e5 sit m\u00f8rke kammer perfekt ind i romantikken. Men forskning er h\u00e5rdt arbejde – og det at st\u00e5 p\u00e5 skuldrene af sine forg\u00e6ngeres arbejde – og meget sj\u00e6ldent \u00e5benbares indsigten med \u00e9t. Hvad ogs\u00e5 Richard Holmes understreger med historien om at myten om Newton og \u00e6blet f\u00f8rste gang blev fortalt efter hans Newtons d\u00f8d.<\/p>\n
Astronomen Herschel troede ogs\u00e5 f\u00f8rst at Uranus var en komet, brugte en del af sin tid p\u00e5 at argumentere for at m\u00e5nens kratere var skabt af m\u00e5nens beboere (!) og en masse andre forestillinger som passede ind i tiden. Eftertiden har n\u00e5digt glemt meget vr\u00f8vl – men uden den basis og det feedback fra samtiden ville der ikke v\u00e6re samme videnskabsmand til at skabe de, ofte meget f\u00e6rre, rigtige pointer.<\/p>\n
Alene p\u00e5 grund af den pointe er “The Age of Wonder – How the romantic generation discovered the beauty and terror of science” v\u00e6rd at l\u00e6se. Den er ikke s\u00e5 morsomt skrevet som “En kort historie om n\u00e6sten alt” af Bill Bryson, som tager et mere generelt overblik over naturvidenskabens landvindinger og hvordan erkendelserne opstod, men vinder til geng\u00e6ld p\u00e5 detaljen. <\/p>\n
Richard Holmes, The Age of Wonder, Harper Press, 2008, 530 sider. <\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" i 1768 satte Kaptajn Cook ud med skibet Endeavour 1768 for at sejle jorden rundt – og blandt andet bes\u00f8ge Tahiti.
\nI 1831 rejse Beagle, med blandt andet Charles Darwin ombord, afsted p\u00e5 et togt …<\/p>\n","protected":false},"author":6,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[12,13,33],"tags":[],"class_list":["post-1352","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-historie","category-paa-engelsk","category-samfund"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1352","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/6"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1352"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1352\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1369,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1352\/revisions\/1369"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1352"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1352"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1352"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}