{"id":131,"date":"2007-11-27T23:52:21","date_gmt":"2007-11-27T21:52:21","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=131"},"modified":"2007-11-28T12:20:57","modified_gmt":"2007-11-28T10:20:57","slug":"et-monument-over-venstres-damptromle","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=131","title":{"rendered":"Et monument over Venstres damptromle"},"content":{"rendered":"

<\/a><\/p>\n

En ny biografi om Venstres st\u00e6rke mand og forhammer Claus Hjort Frederiksen udkom lige f\u00f8r valget. F\u00f8rst nu har jeg f\u00e5et den l\u00e6st, og det er en lidt blandet forn\u00f8jelse, men ikke af de grunde som trofaste l\u00e6sere af Jarls Blog <\/a>m\u00e5tte tro.<\/p>\n

\u201dClaus Hjort \u2013 strategen bag det nye Venstre\u201d<\/em> er i virkeligheden historien om Venstres forvandling fra et langsomt d\u00f8ende landboparti til statsministerb\u00e6rende centrum-h\u00f8jre parti med en ny base i byerne. Hvad enten man kan lide det eller ej, s\u00e5 er Claus Hjorts k\u00e6mpeindsats derfor ikke til at komme uden om. Det blev reelt en livsopgave for ham.<\/p>\n

Bogen er interessant l\u00e6sning for politisk interesserede, der vil vide, hvordan Hjort sammen med journalisten, TV-manden m.v. Hans Morten Rubin n\u00e6rmest reddede partiet fra de ind imellem verdensfjerne politikere, der nok havde forstand p\u00e5 at drive politik, men ikke imponerede, n\u00e5r det kom til at f\u00e5 mobiliseret nye v\u00e6lgere til at stemme p\u00e5 partiet. Claus Hjort blev partisekret\u00e6r for Venstres landsorganisation, alene fordi han blev headhuntet af fornuftige mennesker til, hvad der i realiteten var en redningsaktion. P\u00e5 dette tidspunkt i starten af firserne var Venstre et parti, hvor alting sejlede \u2013 \u00f8konomisk, medlemsm\u00e6ssigt, v\u00e6lgerm\u00e6ssigt mv. Kun langsomt fik Hjort rettet skuden op, og det gjorde han dygtigt. Uffe Ellemann-Jensen var nok manden, der stod i spidsen, mens partiet op igennem firserne og halvfemserne voksede sig stort, men det var aldrig sket uden Claus Hjorts arbejde, hvad Ellemann heller ikke et \u00f8jeblik underkender. <\/p>\n

Claus Hjort blev landets f\u00f8rste egentlige moderne professionelle politiske kampagnestrateg. Han var formentlig den allerf\u00f8rste partisekret\u00e6r, der begyndte at bestille specifikke v\u00e6lgerunders\u00f8gelser hos meningsm\u00e5lingsinstitutterne og siden begyndte at benytte sig af fokusgrupper, for bedre at kunne afl\u00e6se v\u00e6lgernes holdninger. Det var Hjort, der ansatte Henrik Qvortrup som landets f\u00f8rste egentlige spindoktor. Alt hvad der havde med moderne politiske kommunikation at g\u00f8re blev formentlig kun indf\u00f8rt i kraft af Claus Hjort, og p\u00e5 trods af Uffe Ellemanns antikverede, tilbagel\u00e6nede og aristokratiske holdninger (der er sammenfaldende med Birthe R\u00f8nn Hornbechs) om, at et parti helst skal drives, som i 1960\u2019erne, hvor det n\u00e6rmest kun var toppolitikernes intuition, der afgjorde, hvilken strategi de valgte. Til alt held for Venstre ignorerede Hjort Ellemanns lidt virkelighedsfjerne besv\u00e6rgelser og fik under Anders Fogh endelig fuldst\u00e6ndig carte blanche til at g\u00f8re, hvad han ville for at modernisere Venstre. Det var dog ikke alle, der kunne se det smarte i at partiets varem\u00e6rke – den liberale ideologi \u2013 fra 1998 og frem r\u00f8g ud, mens man moderniserede partiets kommunikation.<\/p>\n

Hvad mangler biografien s\u00e5? Jo, den burde egentlig f\u00f8rst v\u00e6re skrevet om nogle \u00e5r efter, at Claus Hjort var g\u00e5et endeligt p\u00e5 \u201dpolitisk aft\u00e6gt\u201d s\u00e5dan at alle interessante kilder turde\/ville udtale sig til forfatterne uden at risikere at f\u00e5 en \u201dk\u00f8lle i hovedet\u201d af besk\u00e6ftigelsesministeren. For til trods at Hjort nu har f\u00e5et en lidt mere tilbagetrukken rolle, og at der har v\u00e6ret lidt kuren p\u00e5 tr\u00e5den i forhold til Fogh under valgkampen, s\u00e5 har han stadigv\u00e6k betydelig indflydelse \u2013 ikke mindst p\u00e5 statsministeren.<\/p>\n

Kommende biografier vil derfor g\u00e5 t\u00e6ttere p\u00e5 mennesket Claus Hjort, end det er lykkedes med denne biografi, der kun kradser lidt i overfladen, og som bruger vel meget krudt p\u00e5 at beskrive hans familiebaggrund uden rigtigt at bruge det til noget s\u00e6rligt. For Hjort er eventyrlig kedelig som person. Bortset fra s\u00f8de sager, s\u00e5 lever han sundt, hverken ryger, drikker eller foretager sig andre \u201dfarverige ting\u201d. N\u00e6h han har altid v\u00e6ret hjemme hos sin velfungerende familie og har i det hele taget opf\u00f8rt sig temmelig sympatisk. I hvert fald s\u00e5 l\u00e6nge at folk ikke er kommet p\u00e5 tv\u00e6rs af, hvad Hjort opfatter som partiets interesser, for s\u00e5 har man f\u00e5et k\u00e6rligheden at f\u00f8le, hvad bogen giver et par eksempler p\u00e5. Aktive V-politikere benytter derfor lejligheden til i biografien at \u201dtilgive Hjort\u201d hans hidsighed og voldsomme skideballer. <\/p>\n

Den eneste politiker, der b\u00e5de har f\u00e5et og benyttet sig af muligheden for at udtrykke h\u00e5rd og rammende kritik, er den frafaldne venstremand Leif Mikkelsen, som i p\u00e6ne vendinger f\u00e5r sat ord p\u00e5 omfanget af Claus Hjorts brutalitet. Faktisk bem\u00e6rker ogs\u00e5 andre i Hjorts n\u00e6re omgivelser, at besk\u00e6ftigelsesministeren har sv\u00e6rt ved styre temperamentet i visse situationer. Hjorts opf\u00f8rsel bliver forklaret og undskyldt med hans \u201dengagement\u201d, og fordi han er \u201dFoghs livvagt\u201d. Selv mener Hjort, at hans kraftige reaktioner skyldes, at visse Venstrefolk opf\u00f8rer sig \u201dilloyalt\u201d, s\u00e5 det kan de jo blot lade v\u00e6re med. Leif Mikkelsen g\u00f8r det dog klart, at Hjort h\u00e6ngte ham, Peter Christensen og S\u00f8ren Pind uretm\u00e6ssigt ud som v\u00e6rende illoyale, da han anklagede dem for at have l\u00e6kket oplysninger fra gruppem\u00f8der m.v. til pressen. Det skete i et berygtet interview i Information f\u00f8r Venstres Landsm\u00f8de sidste \u00e5r. Mikkelsen kr\u00e6vede dengang p\u00e5 et internt m\u00f8de beviser, som Hjort ikke kunne levere, hvorefter Mikkelsen gik ud og fortalte offentligheden at besk\u00e6ftigelsesministeren havde talt usandt. Dermed underskrev Mikkelsen sin politiske d\u00f8dsdom, blev fjernet som kommunalpolitisk ordf\u00f8rer og gik siden over til Ny Alliance.
\nI biografien fastholder Claus Hjort sin version af begivenhederne og gentager sit budskab om, at de tre lavede ballade, hvilket berettigede at de derfor fik lov at smage pisken. Om der er d\u00e6kning for hans p\u00e5stande, ja det interesserer ikke rigtigt forfatterne, men de undlader naturligvis at tage stilling til konflikten.<\/p>\n

Der er mange historier om Claus Hjorts virke, der m\u00e5ske bliver fortalt, n\u00e5r den egentlige biografi en dag kommer p\u00e5 gaden, som ogs\u00e5 f\u00e5r hele afslutningen p\u00e5 mandens karriere med. Venstres tidligere ordf\u00f8rer Jens Rohdes navn er m\u00e6rkeligt nok ikke n\u00e6vnt med et eneste ord i biografien, hvilket kan virke lidt underligt, da de to havde et makkerskab og en hvis forst\u00e5else i deres f\u00e6lles virke i Venstre igennem nogle vigtige \u00e5r frem til \u2013 og m\u00e5ske ogs\u00e5 efter Rohdes exit fra Folketinget. Hvilken rolle, som Claus Hjort egentlig spillede for at f\u00e5 genvalgt Jens Rohde til Folketinget under valgkampen i 2005 i det som altinget.dk (og nej derfor ikke Ekstra Bladet) som det f\u00f8rste medie kaldte for \u201dS\u00f8ndre Slagmark\u201d, hvor undertegnede og resten af Martin Geertsens kampagne blev k\u00f8rt over af Claus Hjorts damptromle. Helt \u00e6rligt, den episode fortjener vel en side eller to i en rigtig biografi om Claus Hjort? Men den og andre mindre heldige episoder har Hjort tydeligvis ikke haft lyst til at tale med forfatterne om. <\/p>\n

Nu er biografien i det store hele positiv overfor Hjort, og det er vel netop derfor, han havde lyst til at skrive autografer i bogen, som gik som varmt br\u00f8d under Venstres nyligt afholdte landsm\u00f8de. <\/p>\n

Biografien er n\u00e5dig ved Claus Hjorts svage sider, men tildeler ham hans vel rigelige del af \u00e6ren for Venstres v\u00e6lgersucces. Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Michael Kristiansens evt. indsats f\u00f8r og under valgkampen i 2001 n\u00e6vner forfatterne ikke med \u00e9t eneste ord. Foghs rolle i valgsejren foruds\u00e6ttes, men har heller ikke v\u00e6ret m\u00e5l for skildringen. Nej. Det er Hjort alene, der h\u00e6dres. Og det er i og for sig i orden, blot s\u00e5 l\u00e6nge at det ikke dermed fremst\u00e5r som om, at historien om Venstres succes alene kan tilskrives Claus Hjort. Bevares, vist var den betydelig og fortjener stor anerkendelse, men der var nu ogs\u00e5 andre, der bar.<\/p>\n

Vel er denne bog ikke stor litteratur, og den har tydeligvis sine mangler, men jeg vil alligevel anbefale alle at l\u00e6se den, hvis de interesserer sig for dansk politik, og is\u00e6r \u00f8nsker at vide noget om Venstre og navnlig dette partis historie gennem de sidste 25 \u00e5r. Og ja man bliver s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 lidt klogere p\u00e5, hvem Claus Hjort er for en st\u00f8rrelse. P\u00e5 godt og p\u00e5 ondt, men alligevel mest godt forst\u00e5s.<\/p>\n

Jette Hvidtfeldt & Thomas Buch-Andersen: \u201dClaus Hjort \u2013 strategen bag det nye Venstre\u201d. Forlaget Sohn<\/a>. 299 kr.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"","protected":false},"author":13,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[6,24,7,33],"tags":[62],"class_list":["post-131","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-biografi","category-politik-debat","category-politisk-biografi","category-samfund","tag-jette-hvidtfeldt-thomas-buch-andersen-claus-hjor"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/131","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/13"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=131"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/131\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=131"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=131"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=131"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}