![\"Ritt.](\"http:\/\/www.lindhardtogringhof.dk\/Files\/Billeder\/Boghf\/1466110.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Hold op, hvor er det godt, at vi har Ritt! Ja, efter at have l\u00e6st French og H\u00f8jbjergs biografi om damen, vi alle er p\u00e5 fornavn med, s\u00e5 m\u00e5 man n\u00e6sten tro, at Danmark faktisk ikke var blevet det velf\u00e6rdssamfund, som vi er s\u00e5 glade for, hvis ikke det var fordi Ritt har trukket i tr\u00e5dende i mere end 30 \u00e5r!<\/p>\n
De to kvindelige journalister har pr\u00e6steret en af de mest ensidige og glorificerende biografier, der l\u00e6nge er set. Og det er ikke positivt. Slet ikke. For n\u00e5r man har k\u00e6mpet sig igennem de n\u00e6sten 400 sider, s\u00e5 sidder man tilbage med en fornemmelse af, at man er blevet snydt og holdt for nar.<\/p>\n
French og H\u00f8jbjerg har \u00e5benbart begge et t\u00e6t forhold til Ritt. Den ene har arbejdet for hende, og den anden er bare lige s\u00e5 forgabt i ikonet Ritt, som den f\u00f8rste. Derfor beg\u00e5r de alle de fejl og synder, som man kan.<\/p>\n
Den f\u00f8rste fejl er French\/H\u00f8jbjerg dog ikke ene om. Den g\u00e5r desv\u00e6rre igen i mange biografier: Den evindelige gennemgang af barndommen, der for Ritt var fattig, men dog lykkelig p\u00e5 Vesterbro. I stedet for blot at indr\u00f8mme, at barndommens eskapader sj\u00e6ldent siger noget vigtigt om det voksne liv, s\u00e5 har man \u00e5benbart allerede kunnet ane knolden i nakken p\u00e5 Ritt, da hun var ganske f\u00e5 \u00e5r. Analogierne er patetiske, og giver mere bogen et komisk sk\u00e6r end personalhistorisk indsigt i Ritt.<\/p>\n
Den v\u00e6sentligste styrke ved bogen er, at de to forfattere har haft access<\/em>. De har haft viden om Ritts netv\u00e6rk, venner og familie – og de har med Ritts accept – interviewet dem alle. Vi m\u00f8der b\u00e5de s\u00f8stre, politiske venner, husbond og sekret\u00e6r. Alle de vigtige i Ritts liv. Ja, Ritt har ogs\u00e5 selv medvirket til bogens frembringelse.<\/p>\n Og det er jo et fantastisk fundament, men desv\u00e6rre bliver kildeadgangen slet ikke udnyttet. Jeg havde is\u00e6r gl\u00e6det mig til S\u00f8ren M\u00f8rchs bidrag, men det er mildest talt pauvert. De to forfattere g\u00f8r selv opm\u00e6rksom p\u00e5, hvor meget Ritt lytter til S\u00f8ren, men der kommer ingen eksempler – udover at han ikke mener, at det var godt, at hun gr\u00e6d, da hun blev fyret som undervisningsminister efter Ritz-sagen. Hold op, en afsl\u00f8ring!<\/p>\n Normalt har biografier et par afsl\u00f8ringer med. Ting, som vi ikke vidste. Men p\u00e5 trods af, at Ritt har v\u00e6ret mere end 30 \u00e5r i toppen af dansk politik, s\u00e5 er den eneste afsl\u00f8ring, at Ritt blev steriliseret efter hun havde aboreret et par gange. Underforst\u00e5et: Hendes barske opfordring til at v\u00e6lge mellem karriere eller familie er ikke helt selvvalgt.<\/p>\n Udover at bogen er skrevet i et sprog, som aldrig kommer h\u00f8jere end hvad en dygtig gymnasieelev kan pr\u00e6stere i sin 3-\u00e5rs-opgave, s\u00e5 er det v\u00e6sentligste problem dog uden tvivl manglen p\u00e5 kritik.<\/p>\n Alle de kilder, som de to forfattere har talt med, er venligt stemt overfor Ritt. Og det er et problem. Et stort problem tilmed. For n\u00e5r man siger Ritt, s\u00e5 siger man ogs\u00e5 automatisk kritik. Men bogen er totalt blottet for kritiske r\u00f8ster.<\/p>\n N\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5, hvor mange fjender Ritt har skabt sig i sin karriere, og hvor d\u00e5rlig stemningen bliver eksempelvis hos Venstre p\u00e5 K\u00f8benhavns R\u00e5dhus, eller blandt medarbejderne i hendes egen forvaltning, n\u00e5r de fire sm\u00e5 bogstaver r-i-t-t bliver n\u00e6vnt, s\u00e5 er det underligt, at man som uddannet journalist\/akademiker ikke kan finde plads til blot en lille smule kritik.<\/p>\n Det havde v\u00e6ret interessant med et interview med S\u00f8ren Pind. Eller med Svend Auken. Eller Poul Nyrup. Og det havde v\u00e6ret interessant, hvis de havde foreholdt Ritt den kritik, der ofte bliver rettet mod hendes person.<\/p>\n Netop en kritisk tilgang til stoffet er alfa og omega for en god biografi. Og det besidder H\u00f8jbjerg\/French tydeligvis ikke. Desv\u00e6rre.<\/p>\n I bund og grund burde de m\u00e5ske have spurgt S\u00f8ren M\u00f8rch, hvordan man laver en politiker-biografi i stedet for, hvordan han har det med sin kone. Han er nok den eneste, der kunne skrive en brugbar biografi om Ritt. Ikke pga. hans insider-viden, men fordi han har en kritisk sans og ved, hvilke sp\u00f8rgsm\u00e5l man skal stille sit stof.<\/p>\n Sandy French og Mette H\u00f8jbjergs “Ritt. En biografi” er en ensidig og kedelig hyldest til en politiker, der har s\u00e5 mange m\u00f8rke sider og nuancer, at der er basis for adskillige b\u00f8ger. Men vil man have indsigt i og forst\u00e5else for Ritt, s\u00e5 skal man ikke bruge tiden p\u00e5 denne.<\/p>\n