![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/hinke.jpg\")
Der var engang, hvor skoleklasserne var opdelt efter k\u00f8n. Drenge for sig. Piger for sig. Selv i skoleg\u00e5rden blev princippet fastholdt. Anne-Grete Nicolaisen har beg\u00e5et en interviewfort\u00e6lling om og med kvinder, der var klassekammerater i en pigeklasse p\u00e5 \u00d8resundsvejens Skole i 1950\u00b4erne. <\/p>\n
Bogen \u201dHinkesten og Helgoland\u201d handler b\u00e5de om skoletiden, og tiden der fulgte. Pigerne begyndte i skolen i1952, og mange af dem havde ikke set hinanden i n\u00e6sten 50 \u00e5r, da de igen m\u00f8dtes i 2010. 15 af de nu gamle piger fort\u00e6ller om deres liv, og hvordan det har formet sig.<\/p>\n
Det er fort\u00e6llingen om den helt nye hinkesten, som forsvinder ned i en af skoleg\u00e5rdens kloakriste for aldrig mere at dukke op. Selv n\u00e5ede ejeren af hinkestenen aldrig selv at hinke med den nye flotte sten. Det var ikke hendes tur til at bruge den nytegnede hinkerude. <\/p>\n
Helgoland er s\u00f8badeanstalten, hvor sv\u00f8mmeundervisningen fandt sted med ingen eller yderst begr\u00e6nset p\u00e6dagogisk indsigt fra undervisernes side. K\u00e6ft, trit og retning. Det er ogs\u00e5 historien om at komme sammen (med drengene), holde i h\u00e5nd og hvad deraf fulgte. Man var ikke k\u00e6rester, som i dag. Man kom sammen. Flere blev gravide og gift som 18-\u00e5rig. Flere blev skilt undervejs. Men andre er stadig gift og st\u00e5r over for guldbrylluppet. Det er ogs\u00e5 historien om familierne i sm\u00e5 lejligheder, hvor Faderen (med stort F) bestemte. Lejlighederne h\u00e6ngte ikke p\u00e5 tr\u00e6erne. B\u00f8rnehaver var der ganske f\u00e5 af.<\/p>\n
Jeg blev af Bogbloggers redakt\u00f8r bedt om at l\u00e6se bogen og skrive en anmeldelse. Dels fordi jeg har samme alder som de kvinder, der har bidraget til bogen, dels fordi jeg har det modsatte k\u00f8n. Jeg gik i en blandet skoleklasse p\u00e5 S\u00f8lvgade Skole i det indre K\u00f8benhavn op gennem 1950-erne. <\/p>\n
\u201dHinkesten og Helgoland\u201d halter nogle steder i sin fort\u00e6lling, men hatten af for, at forfatteren har f\u00e5et \u201dpigerne\u201d til at fort\u00e6lle om deres liv, som tilsyneladende har formet sig meget ens: Opdraget af for\u00e6ldre og skole til at v\u00e6re husm\u00f8dre i en tid, hvor manden i den bl\u00f8de l\u00e6nestol i reklamerne for kaffe \u201dustraffet\u201d kunne sige til konen, der med forkl\u00e6de kigger ind i stuen: \u201dMon kaffen laver sig selv?\u201d <\/p>\n
Netop nu fokuserer Golden Days i K\u00f8benhavn p\u00e5 1950-erne med bogudgivelser, hvor kendte skriver om deres liv og oplevelser i 1950-erne. Umiddelbart t\u00e6nkte jeg f\u00f8r, jeg l\u00e6ste \u201dHinkesten og Helgoland\u201d, hvad kommer 15 kvinders beretning om deres barndom i 1950-erne og de mange efterf\u00f8lgende \u00e5r os andre ved? Det kommer os rigtigt meget ved! <\/p>\n
Bogen fort\u00e6ller om 1950-erne set gennem pige\u00f8jne i et kvarter p\u00e5 Amager. Selv om jeg er en af den slags, de holdt i h\u00e5nden m.v., er der utroligt meget i pigernes fort\u00e6llinger, som jeg genkender, s\u00e5 det blev lidt af et nostalgitrip, selv om mine oplevelser skete i K\u00f8benhavns indre by. Min kone Elsebeth, der er opvokset i Aalborg, har ogs\u00e5 l\u00e6st bogen. Ogs\u00e5 for hende dukkede der tilsvarende erindringer op b\u00e5de fra skole- og ungdomstiden, som pigernes fra Amager. Holdninger til og moral over for b\u00f8rn og unge var ikke begr\u00e6nset til Amager. De var landsd\u00e6kkende. Andre og yngre l\u00e6sere kan ved l\u00e6sningen af \u201dHinkesten og Helgoland\u201d kan konstatere, at meget har \u00e6ndret sig. Langt det meste til det bedre.<\/p>\n
Anne-Grete Nicolaisen, Hinkesten og Helgoland, Skriveforlaget, 149 sider, September 2012.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Der var engang, hvor skoleklasserne var opdelt efter k\u00f8n. Drenge for sig. Piger for sig. Selv i skoleg\u00e5rden blev princippet fastholdt. Anne-Grete Nicolaisen har beg\u00e5et en interviewfort\u00e6lling om og med kvinder, der var klassekammerater i …<\/p>\n","protected":false},"author":26,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[110],"tags":[],"class_list":["post-12779","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12779","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/26"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=12779"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12779\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12784,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12779\/revisions\/12784"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=12779"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=12779"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=12779"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}