{"id":12640,"date":"2012-10-06T07:08:03","date_gmt":"2012-10-06T05:08:03","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=12640"},"modified":"2012-10-05T09:08:30","modified_gmt":"2012-10-05T07:08:30","slug":"elliot-perlman-gadefejeren","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=12640","title":{"rendered":"Elliot Perlman: Gadefejeren"},"content":{"rendered":"

N\u00e5r man lukker sidste side i sin bog, kan man nogle gange \u00f8nske, at man ikke havde l\u00e6st den. M\u00e5ske har den v\u00e6ret spild af tid. M\u00e5ske er den d\u00e5rligt skrevet og utrov\u00e6rdig. M\u00e5ske er der beskrevet ting i den, som man ikke havde lyst til at vide. “Gadefejeren” er hverken spild af tid eller d\u00e5rligt skrevet, men flere af dens historier om nazisternes kz-lejre og den blodige borgerrettighedskamp i USA, er s\u00e5 ubegribeligt grusomme, at jeg hellere ville have v\u00e6ret foruden.<\/p>\n

Men det er netop bogens pointe og budskab; vi er n\u00f8dt til at konfrontere det v\u00e6rste. Registrere, dokumentere, fort\u00e6lle om det. For ikke at glemme. For at komme til det punkt, hvor man kan tilgive og holde fast i det gode. Det er den st\u00e6rkeste m\u00e5de at undg\u00e5, at forbrydelserne gentages. <\/p>\n

Romanen har mange hovedpersoner. En af dem er den sorte mand, Lamont Williams, der er l\u00f8sladt efter seks \u00e5r i f\u00e6ngsel. Nu er han ansat p\u00e5 pr\u00f8vetid som pedel p\u00e5 Manhattan Hospital \u2013 et job, han for alt i verden vil beholde, da det giver ham et h\u00e5b om en lysere fremtid. P\u00e5 hospitalet indleder han et umage venskab med mr. Mandelbrot, en \u00e6ldre patient, j\u00f8de og tidligere kz-fange i Auschwitz-Birkenau. Mr. Mandelbrot har en historie at fort\u00e6lle, og Lamont lytter, som gjaldt det livet.<\/p>\n

Et par blokke derfra, p\u00e5 Columbia University, kommer historikeren Adam Zignelik uventet p\u00e5 sporet af et lovende forskningsomr\u00e5de. Hans karriere h\u00e6nger i en tynd tr\u00e5d, s\u00e5 det det er i sidste \u00f8jeblik. Han finder dokumenter med interviews af kz-fanger, gennemf\u00f8rt af en amerikansk historieprofessor umiddelbart efter 2. verdenskrigs afslutning. <\/p>\n

Lamont og Adam navigerer p\u00e5 hver deres m\u00e5de gennem livet i dagens New York. Deres fort\u00e6lling \u00e5bner op for verdenshistorien, for beretninger om borgerrettighedskampen i USA og nazisternes forbrydelser under verdenskrigen.<\/p>\n

\u201dGadefejeren\u201d er b\u00e5de bev\u00e6gende og st\u00e6rkt besv\u00e6rlig. Der er scener med sk\u00f8nhed og k\u00e6rlighed, men ogs\u00e5 med det 20. \u00e5rhundredes absolutte lavpunkter. Konstruktionen er besv\u00e6rlig. L\u00e6seren m\u00e5 springe frem og tilbage i tiden og i persongalleriet. Der dukker nye relationer op mellem personerne hele tiden, deres historier v\u00e6ves ind og ud af hinanden via det ene sammentr\u00e6f efter det andet. Enkelte steder er der lidt vel meget, som skal g\u00e5 op og bindes sammen i fort\u00e6llingens net. Men selv om det en besv\u00e6rlig og m\u00e5ske lige lovlig konstrueret historie, er det bestemt en bog, der er sv\u00e6r at ryste af sig. Flere dele af fort\u00e6llingen bygger i \u00f8vrigt p\u00e5 sandf\u00e6rdige historier, og Perlman dokumenterer via kildehenvisninger.<\/p>\n

Elliot Perlman, Gadefejeren, Hr. Ferdinand, 2012, 608 sider, Oversat fra engelsk af Alis Friis Caspersen<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

N\u00e5r man lukker sidste side i sin bog, kan man nogle gange \u00f8nske, at man ikke havde l\u00e6st den. M\u00e5ske har den v\u00e6ret spild af tid. M\u00e5ske er den d\u00e5rligt skrevet og utrov\u00e6rdig. M\u00e5ske er …<\/p>\n","protected":false},"author":27,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[32],"tags":[],"class_list":["post-12640","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-roman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12640","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/27"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=12640"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12640\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12978,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12640\/revisions\/12978"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=12640"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=12640"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=12640"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}