![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/all-colors-darkness.jpg\")
Er du typen som helst vil have, at det g\u00e5r din romanfigur godt, s\u00e5 er Peter Robinsons b\u00f8ger om Inspector Alan Banks ikke noget for dig. For Alan Banks er ikke alene en dygtig politimand – han er ogs\u00e5 st\u00e6dig. Og den st\u00e6dighed er ikke altid bedst for helbredet. <\/p>\n
Det m\u00e6rker b\u00e5de Banks og hans n\u00e6rmeste da inspekt\u00f8ren fra Nordengland ikke kan lade, hvad der p\u00e5 overladen ligner, et bestialsk mord og den formodede gerningsmands efterf\u00f8lgende selvmord ligge. For mens selve mordet og det efterf\u00f8lgende selvmord ser reelt ud, s\u00e5 plager motivet Alan Banks. Og sp\u00f8rgsm\u00e5lene bliver ikke f\u00e6rre da Banks finder ud af, at gerningsmandens myrdede k\u00e6reste havde en fortid i en engelsk hemmelig tjeneste. Og dermed b\u00f8r alt videre efterforskning stoppe her.<\/p>\n
Romanens pointe er netop, at den slags tjenester, med deres st\u00e6rke magt efter 11. september og terrorangrebene i London, hverken bryder sig om sandheden, dynel\u00f8fteri, traditionelt politiarbejde eller i det hele taget alt for meget dagslys. Og i denne verden af paranoia og konstant hemmelig krig hersker en mistro over for alt og alle – og specielt over for motiverne hos en politimand fra en fjerntliggende provins, som roder rundt i lukkede sager. <\/p>\n
De mange halve sandheder og Alan Banks sympatiske om end noget ensporede personlighed holder bogen interessant \u2013 hvilket ogs\u00e5 g\u00e6lder de tidligere romaner med Alan Banks. Peter Robinson form\u00e5r at skrive med samme lette sociale indignation som Elizabeth George<\/a> og samme barskhed som Ian Rankin. Men der er stadigt et stykke vej og for meget ensom-ulv-laver-politiarbejde op til mesteren P.D. James<\/a>\u00b4 levende personskildringer. <\/p>\n