{"id":11851,"date":"2012-10-12T07:11:32","date_gmt":"2012-10-12T05:11:32","guid":{"rendered":"http:\/\/bogblogger.dk\/?p=11851"},"modified":"2012-10-11T11:11:53","modified_gmt":"2012-10-11T09:11:53","slug":"leymah-gbowee-ikke-mere-at-miste","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bogblogger.dk\/?p=11851","title":{"rendered":"Leymah Gbowee: Ikke mere at miste"},"content":{"rendered":"<p><img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/ikkemere.jpg\" align=left hspace=10 width=150>Billede 1: Leymah er 17 \u00e5r og vi er til hendes stort anlagte studenterfest fyldt med venner og familie. Da hendes far i sin tale erkl\u00e6rer, at hans datter nok skal blive til noget stort, er lykken total for den unge kvinde. Hun kommer fra et godt middelklassehjem i Liberia, hun dr\u00f8mmer om at komme p\u00e5 universitetet og f\u00e5 b\u00f8rn og et p\u00e6nt hus. <\/p>\n<p>Billede 2: Leymah er efterladt p\u00e5 et hospitalsgulv, fattig, beskidt og ulykkelig, med et nyf\u00f8dt barn i armene, men ingen mand, ingen mad og ingen penge.<\/p>\n<p>Leymah er ligesom mange tusinde andre liberianere offer i en blodig borgerkrig. Dagligheden i Liberia i halvfemserne er kendetegnet ved sult, drab, voldt\u00e6gter og plyndringer og det hele er fuldst\u00e6ndig h\u00e5bl\u00f8st og ubegribeligt. <!--more--><\/p>\n<p>Eter at have k\u00e6mpet en h\u00e5rd kamp p\u00e5 den private front, ved at bryde ud af et voldeligt forhold til faderen til hendes fire b\u00f8rn, opn\u00e5r Leymah en styrke, der siden hen er medvirkende til afslutningen p\u00e5 borgerkrigen i Liberia og ikke mindst forbedrede forhold for kvinder i det vestafrikanske land. Hun st\u00e5r i spidsen for fredelige sit down-demonstrationer og det lykkes hende at f\u00e5 dav\u00e6rende pr\u00e6sident Charles Taylor og regeringen til forhandlingsbordet efter endel\u00f8se b\u00f8nner, demonstrationer og simpelthen ved at blive ved og atter ved.<\/p>\n<p>Kampen har dog store personlige konsekvenser for Leymah, der d\u00f8jer med konstant afsavn, da hun ikke bor sammen med sine b\u00f8rn, hun har et massivt alkoholproblem og er traumatiseret af oplevelser og afmagt. Vi m\u00f8der i bogen to forskellige personer i Leymah: offeret, der drikker alt for meget, v\u00e6lger de forkerte m\u00e6nd og ynker og kampkvinden, der ikke lader sig tynge og bliver ved med at k\u00e6mpe. <\/p>\n<p>Historien om Leymah er fantastisk og i 2011 bliver hun tildelt Nobels Fredspris for sin indsats. Bogen i sig selv er til geng\u00e6ld ikke lige s\u00e5 fantastisk. Det er rodet skrivning, prioriteringen af oplysninger er rodet \u2013 der er en masse forklaringer om diverse kvindeformationer, navne og \u00e5rstal og for lidt Leymah. Og s\u00e5 er der for meget \u201dkvinderi\u201d &#8211; hele fredsprojektet er opgjort i k\u00f8n og offermentaliteten ligger tykt henover hver eneste side. Jeg t\u00f8r n\u00e6sten ikke skrive det, da jeg er klar over, at disse kvinder har v\u00e6ret igennem en umenneskelig og beundringsv\u00e6rdig kamp, som ingen vesteurop\u00e6isk kvinde kan s\u00e6tte sig ind i, men n\u00e5r jeg skal l\u00e6se om, hvordan de andre kvinder bliver \u201dsure\u201d p\u00e5 Leymah, fordi hun har for meget personlig succes med deres f\u00e6lles projekt og hun forklarer l\u00e6seren om \u201dhive hende ned-syndromet\u201d, s\u00e5 bliver det meget banalt. Sagt med andre ord \u2013 man skal v\u00e6re i hum\u00f8r til at forarges lidt ekstra p\u00e5 god dameblads-maner og ikke stille for mange sp\u00f8rgsm\u00e5l undervejs.<\/p>\n<p>Ikke desto mindre er historien gribende og det er en gedigen saltvandsindspr\u00f8jtning til min egen generation af fork\u00e6lede europ\u00e6ere, der ikke ved, hvad det vil sige at k\u00e6mpe og v\u00e6re i n\u00f8d.<\/p>\n<p><em>Leymah Gbowee, Ikke mere at miste, Gads forlag, april 2012, 248 sider.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Billede 1: Leymah er 17 \u00e5r og vi er til hendes stort anlagte studenterfest fyldt med venner og familie. Da hendes far i sin tale erkl\u00e6rer, at hans datter nok skal blive til noget stort, &#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":24,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[110,33],"tags":[],"class_list":["post-11851","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-erindringer","category-samfund"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11851","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/24"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=11851"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11851\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13020,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11851\/revisions\/13020"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=11851"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=11851"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bogblogger.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=11851"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}