<\/p>\n
Nikolaj B\u00f8gh har v\u00e6ret spindoktor for en konservativ minister, der m\u00e5tte g\u00e5 p\u00e5 grund af rod i privat\u00f8konomien. Det har sikkert gjort ondt p\u00e5 B\u00f8gh – langt ind i hans konservative hjerte. For hvis der er noget, der ikke kl\u00e6der rigtige konservative, s\u00e5 er det skandaler som Henriette Kj\u00e6r-sagen. Og hvis der er noget, som Nikolaj B\u00f8gh er god til, s\u00e5 er det at sminke konservative, s\u00e5 de fremst\u00e5r b\u00e5de elskelige og ufatteligt kompetente.<\/p>\n
Det viser han i sin hagiografi over to af de f\u00e5 store konservative danske politikere, Aksel og Poul M\u00f8ller. Og der er netop tale om et fors\u00f8g p\u00e5 at helgenk\u00e5re de to politikere, der if\u00f8lge B\u00f8gh (og med ham adskillige andre konservative) slet ikke har f\u00e5et den opm\u00e6rksomhed, de burde. Og det er – naturligvis – Socialdemokraternes skyld. For det var jo sosserne, der havde ansvaret for samfundet, og derfor er det ogs\u00e5 dem, der bliver omtalt i historieb\u00f8gerne – uanset at der alts\u00e5 var konsere, der havde fortjent det mere, forklarer B\u00f8gh.<\/p>\n
B\u00f8gh er ikke historiker. Han er politisk h\u00e5ndv\u00e6rker. Og selvom han skal have stor ros for sin systematiske tilgang til kildestoffet, s\u00e5 skinner det desv\u00e6rre alt for tydeligt igennem, at han har ladet sin personlige fascination for de to historiske personligheder tager overh\u00e5nd. Han har simpelthen glemt den kritiske vinkel. Denne for historiske v\u00e6rker s\u00e5 afg\u00f8rende synd viser sig alt for tydeligt i valget af kilder. Selvom bogen er udf\u00f8rligt udstyret med et rigt noteapparat og en omfattende litteraturliste, s\u00e5 virker det som om, han aldrig er “g\u00e5et til” sine kilder. Det er kun hygge-interviews og annekdoter fra Hagen Hagensen og company.<\/p>\n
B\u00f8gh er desv\u00e6rre mere end “tell it, don’t show it”-forfatter, og det g\u00f8r desv\u00e6rre hans v\u00e6rk utrov\u00e6rdigt. Flere gange siger han, at Aksel M\u00f8ller var en fantastisk taler, men eksemplerne er mildest talt fattige. Poul M\u00f8ller var partiets ansigt ud ad til, fordi han var charmerende og veltalende, mener B\u00f8gh – men igen er det blot forfatterens subjektive holdning, der stilles frem, og l\u00e6seren f\u00e5r ikke hverken kilder, eksempler eller fakta til at underst\u00f8tte det.<\/p>\n
Tilsvarende er bogen uhyggeligt svag, n\u00e5r det kommer til de sager, der i nutidens samfund ville kunne opfattes som negative. Hvordan forholdt Poul M\u00f8ller sig til neds\u00e6ttelsen af valgretsalderen? Hvad med Aksel og kongens position i grundloven i 1953? Osv.? I virkeligheden var de to br\u00f8dre p\u00e5 mange punkter uhyggeligt reaktion\u00e6re, i hvert fald set med nutidens briller. Men i stedet for at analysere og forklare det, undlades de kritiske sager.<\/p>\n
Tilsvarende med Erik Ninn-Hansens antipati for Poul M\u00f8ller, der f\u00f8rte til et af de klassiske konservative blodbad. Ninn havde \u00e5benbart et flertal med sig i partiet, men hvem det var, og hvorfor de insisterede p\u00e5 at holde Poul M\u00f8ller nede – det f\u00e5r vi ikke en forklaring p\u00e5.<\/p>\n
Nikolaj B\u00f8gh har tydeligvis en politisk mission: Han vil genrejse Det konservative Folkepartis historie, tv\u00e6tte de grimme pletter fra 30’erne v\u00e6k fra historieb\u00f8gerne og inds\u00e6tte to hidtil relativt up\u00e5agtede personer p\u00e5 en piedestal. Det mest interessante er m\u00e5ske, at brdr. M\u00f8ller s\u00e5 inderligt \u00f8nskede et samarbejde hen over midten – en SK-regering. Uden om de radikale. Uden om Venstre. Projektet er aldrig afpr\u00f8vet, men ingen tvivl om, at B\u00f8gh (der faktisk har en fortid som top-mand i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom) selv har dybe sympatier for id\u00e9en. Og hvis B\u00f8gh havde g\u00e5et i dybden med netop denne problemstilling – hvorfor SK-alliancen aldrig har fungeret, og hvor problemet l\u00e5 – s\u00e5 havde der m\u00e5ske v\u00e6ret en r\u00f8d tr\u00e5d i fort\u00e6llingen om br\u00f8drene M\u00f8ller.<\/p>\n
I stedet har vi f\u00e5et en fans bekendelser. Et simpelt helgenportr\u00e6t, som mange gamle konservative, der kan huske “de go’e gamle dage” ganske givet vil fryde sig over at have st\u00e5ende p\u00e5 reolen, men som ikke b\u00f8r placeres p\u00e5 samme hylde som de historiske v\u00e6rker.<\/p>\n