![](\"http:\/\/bogblogger.dk\/wp-content\/smukke.jpg\")
Forfatteren Katherine Boo er indisk gift og deler i dag sit liv mellem USA og Indien. Hun har tilbragt m\u00e5neder i slummen i Mumbai med bogens hovedpersoner og det giver os l\u00e6sere en unikt indblik i livet blandt de fattige, kreative, k\u00e6rlige, opgivende og sultne mennesker p\u00e5 bunden af Indiens samfund. <\/p>\n
Bogen Bag det evigt smukke<\/em> fremst\u00e5r som en roman, og undervejs i l\u00e6sningen \u00f8nskede jeg, at det var ren fiktion, men efter sigende er det ikke fiktion og forfatteren har heller ikke pyntet p\u00e5 historierne. Persongalleriet er bygget op omkring en r\u00e6kke virkelige mennesker, deres hverdag og liv, dr\u00f8mme og savn klods op af en losseplads meget t\u00e6t p\u00e5 lufthavnen i Mumbai. Lige der hvor det n\u00e6rmest altid er varmt, beskidt og larmende. <\/p>\n Ved den store asfaltbelagte hovedvej i retning mod Mumbais lufthavn Sahar Airport var der p\u00e5 et tidspunkt en stor reklame med teksten “Det evigt smukke”. Og lige bagved betonafsk\u00e6rmningen, hvor reklamen hang, ligger Annawadi – slumbyen hvor bogens hovedpersoner bor. Derfor titlen Bag det evigt smukke<\/em>.<\/p>\n Vi m\u00f8der blandt andet teenageren Abdul, der tjener penge ved at samle, sortere og s\u00e6lge affald. Vi m\u00f8der den unge pige Manju, som elsker at l\u00e6se og som dr\u00f8mmer om at undervise n\u00e5r hun bliver stor og hvis frygt er, at hendes mor gifter hende bort. Vi m\u00f8der deres familier og naboer. Faktisk kan man ikke undg\u00e5 at m\u00f8de deres naboer for de sm\u00e5 blikskure st\u00e5r s\u00e5 t\u00e6t, at boligerne l\u00e6ner sig op af nabohuset for st\u00f8tte.<\/p>\n P\u00e5 forsiden af den danske udgave af bogen er der et citat af Salman Rusdie, hvor han siger at bogen er skrevet i “et intenst smukt sprog”. Jeg vil give ham ret i, at bogen og h\u00e6ndelserne er intense, og at det indiske sprog har nogle ordsprog og vendinger, som giver meget billedlige beskrivelser, men bogen er ikke ubetinget smukt skrevet. Til tider er teksten noget kluntet, men om det skyldes overs\u00e6ttelsen til dansk er ikke til at vide. Det \u00e6ndrer dog ikke ved det faktum, at det er en r\u00f8rende, f\u00e6ngslende og relavant fort\u00e6lling, som jeg h\u00e5ber s\u00e5 mange som muligt vil l\u00e6se. En stor tak til forfatteren for at give Asha, Abdul, Manju og alle de andre i Annawadi en stemme, s\u00e5 vi kan blive mindet om at der er steder i verden s\u00e5 ulig vores egen. <\/p>\n