\u2019Under den str\u00e5lende sol\u00a8er en hyldest til de afghanske kvinder, pointerer forfatteren i efterskriftet \u2013 og ingen anden beskrivelse ville v\u00e6re d\u00e6kkende. Det er en imponerende fortalt historie om Miriam og Laila, hvis liv vi f\u00f8lger fra de er helt sm\u00e5. Deres udgangspunkt er vidt vidt forskelligt \u2013 men som f\u00f8lge af en r\u00e6kke tilf\u00e6ldigheder, bliver deres liv snoet sammen p\u00e5 godt og ondt.<\/p>\n
Det er en us\u00e6dvanlig h\u00e5rd fort\u00e6lling, Hoisseini \u2013 der selv er f\u00f8dt i Afghanistan – tr\u00e6kker sit publikum igennem. P\u00e5 virkelig talentfuld vis skildrer han ikke blot sine personers ofre, lidelse og k\u00e6rlighed for l\u00e6seren \u2013 men samtidig ogs\u00e5 en gribende fort\u00e6lling om et land med dets folk, der igennem n\u00e6sten et halvt \u00e5rhundrede har v\u00e6ret s\u00e5 meget igennem. Specielt netop den underliggende historie om Afghanistan, fandt jeg meget givende og interessant.<\/p>\n
Men selvom det klart er den h\u00e5rdeste bog, jeg har l\u00e6st i \u00e5r \u2013 er det ikke en bog uden h\u00e5b. Det er m\u00e5ske ligefrem bogens st\u00f8rste styrke, at p\u00e5 trods af nogle helt ufattelige modbydelige h\u00e6ndelsesforl\u00f8b, s\u00e5 er der hele tiden h\u00e5b og optimisme at spore blandt bogens karakterer.<\/p>\n
I juni 2001 udsendte Danmarks Socialdemokratiske Ungdom \u2013 p\u00e5 foranledning af organisationens internationale udvalg (\u2026) \u2013 en udtalelse med titlen: Kvinder f\u00f8r statuer. Udtalelsen var en reaktion p\u00e5, hvordan verdenssamfndet gik amok, da det dav\u00e6rende Taliban styre i Kabul spr\u00e6ngte tusinde \u00e5r gamle statuer i luften i Afghanistan. Det var selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 forrykte handlinger, der vidnede om et vanvittigt totalit\u00e6rt styre, men vi fandt det forkasteligt, at Verdens \u00f8jne f\u00f8rst rettedes mod Afghanistan, da det sk\u00f8re styre begyndte at spr\u00e6nge statuer i luften.<\/p>\n
De kritiske r\u00f8ster burde i stedet koncentrere sig om det grusomme styre, der havde skabt et samfund, hvor kvinders plads i samfundet var s\u00e5 uhyggeligt undertrykt. Om end jeg selv var en del af det udvalg, der kom med den udtalelse tilbage dengang \u2013 kan jeg nu ikke tage nogen st\u00f8rre \u00e6re for det, der var v\u00e6rket af andre meget dygtige mennesker.
\nMen i genneml\u00e6sningen af Khaled Hosseinis fabelagtige bog, kom jeg i tanke om udtalelsen igen \u2013 og specielt om, hvor rigtig den var \u2013 og stadig er.<\/p>\n
Spr\u00e6ngningerne af statuerne har en central placering i bogen \u2013 b\u00e5de som symbol og som reference, om end jeg ikke h\u00e6vder, at han har f\u00f8lt sig inspireret af den syv \u00e5r gamle udtalelse fra DSU\u2026<\/p>\n