Da jeg læste Patti Smiths Just Kids var jeg solgt. Den efterlod mig med en sjælden fornemmelse af både ømhed og elektrisk klarhed, og siden har jeg ventet på enhver ny udgivelse fra hendes hånd med en næsten barnlig forventning.

Engles brød indfrier denne forventning. Ikke ved at gentage forgængernes styrker, men ved at udbygge Smiths særlige verden af erindring, rytme og rodløs hengivenhed. Bogen dækker Patti Smiths liv fra den eventyrlige barndom i New Jersey til hendes ikoniske musikkarriere og det efterfølgende familieliv med sin mand, Fred Sonic Smith. Den beskriver også, hvordan hun bearbejder sorgen efter hans død. Bogen er blevet rost for at være en af årets smukkeste bøger.

Smith skriver som én, der lytter efter svage vibrationer fra fortiden: en tone af sorg, en flig af skønhed, en skygge af dem, hun har mistet. Bogen, der glider frit mellem erindringsfragmenter, rejsejournal og poetisk dagbog, bæres af hendes evne til at forvandle det hverdagslige til små åbenbaringer. En kop kaffe i en anonym cafe, en drøm noteret efter en urolig nat, en pludselig længsel efter et sted, hun ikke længere kan vende tilbage til. Alt dette bliver hos Smith til spor af et liv, der fortsætter med at lede efter mening.

Det mest betagende er, hvordan hun forener det sakrale med det støvede. Smith kan stå i et motelværelse i New Mexico og betragte støvet som et helligt slør, eller møde en fremmed og lade den flygtige samtale blive til et ritual. Hendes blik gør verden porøs: noget betydningsfuldt trænger frem på de steder, hvor livet tilsyneladende står stille.

Stilistisk skriver hun med sin velkendte knitrende klarhed. Sproget er enkelt, men aldrig køligt; hver sætning er ladet med en tilstedeværelse, som både er sårbar og urokkelig.

Som erindringsbog er Engles brød mindre dramatisk end Just Kids og mere drømmende end M Train. Alligevel føles den måske som hendes hidtil mest modne værk: en bog, der ikke søger at fastholde fortiden, men at gøre den gennemtrængelig som en membran, man kan ånde igennem. Der ligger en mærkelig form for håb i den bevægelse — ikke fordi verden bliver bedre, men fordi Smith viser, at der stadig findes blikke, der kan opdage dens mikroskopiske mirakler.

Det er en bog, der bør læses langsomt, helst i stilhed: som et brev fra en gammel ven, der stadig kan overraske én.

Patti Smith var en af frontfigurerne i New Yorks punkbevægelse og bragte poesi, politisk kant og rå energi ind i rockmusikken. Hendes nære venskab med fotografen Robert Mapplethorpe er skildret i Just Kids.

Patti Smith, Engles brød, Klim, 293 sider, udkom den 4. november.