Jesper Bryggers digtsamling Det første lys, det andet lys er et værk, der tør bevæge sig helt ind i skabelsens råmateriale. Med afsæt i jødisk mystik og forestillingen om tohu wa bohu – urtilstanden før form og orden – skriver Brygger sig ind i det rum, hvor kaos og kosmos stadig kæmper om overtaget.

Samlingen er komponeret i fire dele, og man mærker tydeligt den arkitektoniske bevidsthed. Det første lys og det andet lys bliver ikke blot bibelske ekkoer, men poetiske principper: et lys før verden får sin form, og et lys, der opstår midt i den. Det er både metafysik og erfaring. Både begyndelse og efterklang.

Brygger kredser om livets elementære størrelser – kærlighed, død, tilblivelse – men han gør det uden patos. Sproget er stramt og gennemsigtigt, næsten asketisk, og netop derfor opstår der en intensitet. Der er noget modigt ved at skrive så nøgent om det største. Digtene insisterer på stilhed omkring sig; de vil ikke overdøves.

Samtidig føles værket foruroligende nutidigt. Når Brygger skriver om skabelse og lys, kan man næsten læse det ind i vores egen tids besættelse af information, registrering og data – hvad vil det sige at blive set, at blive oplyst, at få sit indre kortlagt? Lyset er ikke kun nåde; det er også blotlæggelse. I en tid, hvor privatlivet konstant udfordres af teknologisk gennemsigtighed, får samlingens metaforik en uventet aktualitet. Hvad er det første lys – og hvem tænder det?

Det første lys, det andet lys er en samling, der ikke bare skal læses – den skal undersøges – og så læses igen. Den kalder på eftertanke, på langsomhed, på villighed til at stå i det uformede. Og når man lukker bogen, står man tilbage med en fornemmelse af, at lyset ikke blot falder på verden – det falder igennem én. Næsten himmelsk.

Jesper Brygger, Det første lys, det andet lys, Herman & Frudit, 68 sider, Oktober 2025.