Jeg blev nærmest forelsket i fårehyrden og landmanden James Rebanks, da han udgav den vidunderlige Fårehyrdens dagbog, hvor han fortæller om livet på Englands barske skråninger i The Lake District. Bogen er så smuk og sanselig, at det næsten er ubeskriveligt.

Nu er Rebanks, der også er uddannet i historie fra Oxford Universitet, tilbage med værket Hvor tidevandet vender. Og den er mindst lige så fortryllende som sin forgænger – dog med mere dystre og eksistentielle undertoner.

James Rebanks har gjort det til sit særkende at skrive om arbejde, sted og forpligtelse – og om hvad der sker, når disse størrelser ikke længere kan tages for givet. I Hvor tidevandet vender bevæger han sig væk fra sin hjemstavn i Lake District til en lille, vindblæst ø i det fjerneste nordlige Norge. Resultatet er en stilfærdig, men insisterende bog om opmærksomhed, tid og menneskets forhold til naturen. Og jeg elsker hvert et ord!

Bogens ydre handling er enkel. Rebanks vender tilbage til øen Fjærøy, hvor kvinden Anna i årtier har passet edderfugle og indsamlet deres dun efter en århundredgammel tradition. Arbejdet er monotont, fysisk krævende og næsten usynligt i en moderne økonomi. Netop derfor bliver det bogens moralske omdrejningspunkt: en livsform, der eksisterer uden hast, effektivisering og forklaringsbehov.

Rebanks skriver allerbedst, når han lader tempoet falde, og dvæler ved landskabet, lyset og tidevandets rytme. Mesterligt formår han at gøre disse til fortællingens medhovedaktører, i et sprog, der er fri for romantisering. Naturen fremstilles hverken som trøst eller trussel, men som noget, der kræver tilstedeværelse og respekt.

Samtidig er bogen en slags midtvejsovervejelse. Rebanks skriver åbent om udmattelse, ansvar og en snigende fornemmelse af at være kommet på afstand af det liv, han troede, han levede rigtigt. Smertelig læsning, når man har læst Fårehyrdens dagbog. Opholdet på øen giver ingen forløsning, men en slags justering: en anden målestok for værdi, hvor kontinuitet og omsorg vejer tungere end fremdrift. Et meget moderne budskab.

Hvor tidevandet vender er ikke en bog, der råber op. Den insisterer på det modsatte: på langsomhed, gentagelse og det arbejde, der først giver mening, når det udføres år efter år. Netop derfor er den så stærk. Rebanks skriver med en sjælden ro og autoritet om det, vi er ved at miste, uden at gøre sig klogere end sin læser.

Det er en fabelagtig bog – lavmælt, præcis og dybt overbevisende – og den bliver siddende længe efter, at tidevandet igen har trukket sig tilbage. Så find dit yndlingshjørne, og lad dig drive med i endnu en lille genistreg fra Rebanks hånd. Lyden af det skvulpende tidevand vil mane til ro og refleksion.

James Rebanks, Hvor tidevandet vender, 232 sider, Strandberg Publishing, udkom den 5. november 2025.