Malte Tellerup er altid et interessant bekendtskab. I sin seneste digtsamling med den finurlige titel “Landsbyen Genrejst – en hymnisk agitation”, leverer forfatteren et stærkt poetisk kampskrift for fællesskabets kraft – på godt og ondt.

Klimakrise, natur og fællesskab — alle er emner der taler til tiden. Men Tellerup bruger ikke bare idéerne som regi eller bagtæppe, men lader dem være en drivkraft, og beskriver, hvad vil det sige at leve med jorden, med naturen, med andre mennesker og med modstand. Der afprøves, fejles og genoprejses i den landsby, som også er en metafor for fællesskabet.

Digtsamlingen trækker linjer til Aakjærs og Skjoldborgs socialistiske agiterende digte fra begyndelsen af 1900-tallet. Men i stedet for socialisme lovpriser Tellerup fællesskabet og friheden, men en frihed under ansvar. Der agiteres for mennesker, der dyrker jorden og dermed skaber et forsvar for den natur og det miljø, som vi alle er dybt afhængige af.

Digtsamlingen opfordrer til fællesskab – men romantiserer aldrig “det gode liv”. Vi følger både en gruppe og en jeg-fortæller, der genopretter en landsby på godt og ondt. Det er hårdt at overleve som selvforsynende samfund. Men fælleskabet skal sejre: og vi skal yde for hinanden.

Digtsamlingen står stærkt i spændet mellem det poetiske, det politiske og det praktiske.

Du får både en opskrift på en overlevelsessuppe og praktiske anvisninger til, hvordan du laver en kompostbunke. Der nævnes vigtige planter og blomster, og læseren fornemmer, at Tellerup ved, hvad han taler om, når det gælder om at dyrke jorden – og det er stærkt. Og i den grad vedkommende.

Landsbyen genrejst en imponerende digtsamling, som lykkes med at være både hymne og kampråb, drøm og praktisk kraft. Tellerup demonstrerer en stærk poetisk tæft og vision om, hvordan fællesskab og natur kan være grundlag for både modstand og håb. Jeg er fan!

Malte Tellerup, Landsbyen genrejst – en hymnisk agitation, Gyldendal, 134 sider, udkom den 15. august 2025.