Panic Beach er den strand som hovedpersonen Nina i Sara Stridbergs seneste genistreg af en roman bliver ved med at vende tilbage til. Den fungerer både som et konkret tilflugtssted og som et mentalt habitat, hvor minder, drømme og traumer flyder sammen.

Farvel til Panic Beach er en roman om at miste fodfæstet, om sorg og kærlighed, og om kvinders liv i eksil — både det ydre og det indre. Og den er ganske enkelt fremragende.

Bogen bevæger sig omkring Nina, en kvinde i midten af livet, som i et gribende poetisk tilbageblik forsøger at forstå sit eget livs hændelser. Handlingen udspiller sig i et flimrende spænd mellem nutid og fortid, virkelighed og fantasi. Vi følger Nina på en rejse gennem hendes minder: ungdommens kaos, moderskabets ambivalens, længslen efter nærhed, og den stadige kamp for at holde sig oven vande — både bogstaveligt og mentalt.

Stridsbergs sprog er, som altid, lyrisk og dragende. Hun skriver med en nærmest hypnotisk rytme, hvor sætningerne bølger frem og tilbage lige som tidevandet ved Panic Beach. Der er en sårbarhed og skønhed i teksten, der gør, at man læser langsomt, næsten andægtigt. Og finder nydelse i hvert et ord.

Tematisk fortsætter Stridsberg sit fokus på kvinders stemmer, marginalisering og psykisk skrøbelighed, som hun tidligere har behandlet med stor tæft i værker som fx Drømmefakultetet, som ligger meget højt på min liste over yndlingsværker.

Farvel til Panic Beach er en melankolsk, bevægende og stærkt sanselig roman, der bekræfter Stridsbergs status som en af Nordens mest originale forfatterstemmer. Det er en bog om kvindeliv i krise, om kærlighedens paradoks, og om den evige trang til at finde hjem — måske bare til en strand, man aldrig helt kan forlade. Hvis man holder af Stridsberg vil man elske nærværende værk.

Sara Stridsberg, Farvel til Panic Beach, C&K, 464 sider, oversat til dansk af Birgitte Steffen Nielsen og Ellen Boen, udkom den 3. september 2025.