Jeg har altid været begejstret for Kristina Stolz’ poetiske og eksperimenterende sprog, og hendes evne til at kombinere den indre og ydre fortælling.

Og hendes seneste roman “Vild” skuffer ikke. Det er en stærk, personlig og gysende uhyggelig roman, der beskriver, hvordan en voksen kvinde pludselig husker, og dermed anerkender og lytter til sit unge jeg, der er blevet udsat for flere overgreb. Overgreb, den voksne kvinde har fortrængt i årevis.

Romanens navnløse jegfortæller, der på mange måder minder om forfatteren, er taget alene til sin svenske ødegård for at skrive om sin barndom og ungdom. Stilheden og mørket sætter skred i de fortrængte minder – og således møder fortælleren sit unge jeg, hende hun kaldte Julie. Julie var fortællerens anden persona, der tog form, når fortælleren blev udsat for krænkelser som barn og ung. Et slags spaltet jeg, der blev et slags værn mod uhyrlighederne. I takt med, at de traumatiske minder dukker op til overfladen, bliver Julies stemme mere og mere tydelig. For eksempel i mødet med børnelokkeren (som hun høfligt venter på, mens han køber en gave til hende). Det som fortælleren stiltiende og smilende accepterer i mangel på andre reaktioner, forsøger Julie at standse.

Som det er klassisk for Stolz, rummer fortællingen både en ydre bevægelse gennem et landskab (en mørk skov, kringlede stier, et isoleret sted) og en indre bevægelse i tid, sted og hukommelse. Det kombineres med præcise iagttagelser, nærmest filmiske beskrivelser af omgivelser og kroppe. Vi både ser og mærker de gåsehudsfremkaldende erindringer, hvori de(n) unge kvinde(r) bliver gjort fortræd. Men ikke mindst så beskrives reaktionen på overgrebene hjerteløst ærligt. Skam, skyld, frygt, der blandes med det uforståelige, det normafvigende, som er så pokkers svært for et ungt menneske, et barn at sige fra over for.

Fremragende fremskriver Stolz både erindring og dermed den unge piges identitet, og viser hvordan fortid, nutid og erindring hænger sammen. De overgreb, som hun har prøvet at fortrænge, materialiserer sig, og bliver forklaring på flere svære forhold i den voksne fortællers liv.

“Vild” er barsk læsning, og jeg måtte holde en del pauser undervejs, for at sunde mig. Samtidig er den en vigtig læsning for alle, der vil forstå normernes betydning for overgrebets karakter – og især ofrenes reaktioner. Det sansende tanke- og erindringslandskab, står hjerteskærende smukt, og maner til stor, stor eftertanke. Det er ganske enkelt en fremragende roman. Og et af tidens vigtigste indlæg i kønsdebatten.

Vild er en selvstændig fortsættelse til romanen “Paradis først”, som vi har anmeldt med begejstring her på Bogblogger.

Kristina Stolz, Vild, Gutkind, 196 sider, udkom den 4. september 2025.