“Tid er penge får vi at vide. Men det er ikke sandt. Masser af sekunder kan umuligt veksles til penge (…). Men den omvendte påstand er til gengæld sand: ‘Penge er tid.’ Du kan altid få tid for penge. Denne kamp – for at købe sig tid til og mulighed for at leve det liv, man ønsker – er central i Victoria Benedictssons mesterværk Penge fra 1885.”

Sådan indleder skribenten og debattøren Emma Holten sit fremragende forord til nærværende værk, der ganske rigtigt, er et mesterværk. Intet mindre. Dens budskab blæser en iskold vind, der går gennem marv og ben, fryser årene til is, fordi det med stor præcision viser, “at har du penge kan du få, har du ingen, må du gå.” Et budskab, der stadig er skræmmende aktuelt anno 2025.

Den unge kvinde, Selma, vokser op i Skåne i 1800-tallet. Hendes ambitioner er store: hun vil være kunstner og være nyttig for sine medmennesker. Men hendes far spænder ben for planen. Hvad havde hun forstillet sig? Hun har ingen penge, og hendes eneste mulighed er derfor at gifte sig til nogle. Derfor siger hun ja til den 30 år ældre og rige godsejer Kristerson, hvilket Holten kalder “en pagt med djævelen”. Hun har solgt sin sjæl, og hun må derfor underlægge sig ægteskabets konventioner.

Romanen er på alle måder en gyser, der portrætterer, hvordan et fornuftsægteskab bliver et mord på en kvindes identitet. Hvordan et undertrykkende system gør unge piger til viljeløse og behagesyge pyntedukker. Dilemmaet mellem et såkaldt værdigt, men ufrit liv versus et deklasserende, men frit, liv i armod er til at tage og føle på. Selmas stærke udbrud, “Plads, jeg må leve” viser, hvordan pengenes, og dermed tryghedens snærende bånd, fastholder hende i den ulighed, som hun så inderligt ønsker at bekæmpe.

Med stor psykologisk og samfundsstrukturel indsigt, synliggør romanen, hvordan menneskelig og især kønsmæssig ulighed er en del af vores sprog, vores institutioner og vores samfund. Og hvordan det enkelte (pengeløse) menneske knækkes som en sprød gren, hvis det giver sig selv den luksus at tro på sine drømme om frihed, og muligheden for reelt at kunne ændre noget. Og det leder tankerne hen på de millioner af kvinder, der har levet og lever deres liv i undertrykkelse og uden mulighed for uddannelse. Uden mulighed for at bestemme over egen krop og sind.

Så trænger du til en kølig klassiker, der med garanti får gåsehuden til at rejse sig på hele kroppen, så læs Penge. Men hav et varmt tæppe klar ved din side. Det her er stærke sager!

Svenske Victoria Benedictsson (1850-1888), er i øvrigt et spændende bekendtskab. Hun skrev sine bøger under synonymet Ernst Ahlgren, og hendes bøger var – og er – centrale i debatten om kvinders rettigheder. Hun begik selvmord på et hotel i København.

Penge er en del af den fremragende Gyldendal Nordisk-serien, som genudgiver klassikere fra den tid, hvor det nordiske selvbillede bliver skabt på diskussioner om køn, klasse, tro og moral.

Victoria Benedictsson, Penge, Gyldendal, 240 sider, udkom den 23. januar 2025.