Habitat er både en af de bedste og en af de mest selvudleverende romaner, jeg længe har læst. Der anes ikke skyggen af selvretfærdigt filter, når kældermennesket kæmper imod sit dyriske begær, mod udbrændtheden og skriveblokeringen. Mod sammenbruddet, som er et af romanens helt store temaer.

I 2018 køber fortælleren, Theis, et forfaldent hus på Møn. Det er overrendt af mus, borebiller og bænkebidere. Her prøver han, næsten manisk at få gang i en skriveproces, som er gået fuldstændig i stå. At finde ro. At finde sit digterjeg. Men alt er under angreb – både husets og fortællerens fundament. Vi følger Theis’ indædte kamp, der forgrener sig i minder og tanker, der ofte hentes fra mørket. Tabet af kæresten Rikke, tabet af kæresten Mai, bilulykken, forfatterskolen, byturene, isolationen, mismodet, tjansen som vicevært på forlaget Gyldendal. Mødet med Josefine.

Habitat stiller sig flere steder på skuldrene af Karl Ove Knausgaards monumentale og kontroversielle værk “Min Kamp”. Den var et nybrud, der skabte både jubel og debat.

Men Ørntoft giver på mange måder Knausgaard baghjul. For han tør tage læseren med helt ind i mørket. Helt ind. I sit eget mørke. I sindets og drifternes dybeste afkroge. Tør tegne det allermest uflatterende billede af sig selv. Angsten, selvhadet, skrøbeligheden – de store kontroltab. Vi er med ham, når han skamfuldt besøger prostituerede, og når han igen og igen ser den porno, som han er dybt afhængig af – og når han bryder helt sammen. Tabubrudene, der tynger tungt. Mørket, der fortrænger lyset. Ørntoft skriver nådesløst og direkte ned i mørkets, i kældermenneskets, store, smertelige sår. Og det gør hamrende ondt. Det sitrer skræmmende og urovækkende, og bogen suser stadig i blodet, når man med rystende hænder lægger den fra sig.

Ørntoft mestrer det sublime ved at gå fra et dybt personligt point of view for herefter at zoome ud i et bredere perspektiv. Hans skånselsløse udlevering af sin hovedperson, Theis Ørntoft, ledsages af begavede næsten essayistiske overvejelser om kunst, politik og litteratur, som danner fin modvægt til det indadvendte og følelsesladede. Det ensomme og angstfulde moderne menneskes psykiske kvaler kobles sublimt sammen med de tråde, der forbinder verden. Det hele skrevet i det smukkeste sprogblomstende sprog.

Habitat er en årets vildeste skønlitterære oplevelser – by far! Wauw!

Theis Ørntoft, Habitat, Gyldendal, 578 sider, udkom den 23. maj 2025.