Kaos, kriser og konflikter. Suzanne Brøggers nye roman er et rungende requiem for den europæiske civilisation, der har lukket sig om sig selv de sidste 75 år. Henover svæver en gigantisk prisme, der glimter af så mange litterære og kulturelle referencer, at man næsten taber pusten.

På slottet Taverny ved Middelhavet samles en række brogede eksistenser, cirka 10 såkaldte haute couture flygtninge fra 68-generationen. Heriblandt en fransk sufi-pottemager, en akrobat, en filminstruktør, en vietnamesisk antropolog, en fransk diplomat, en buddhistisk lærer og en dansk skuespillerinde. De søger refugium for den verden, der er begyndt at smuldre uden for slotsmurene.

Året er 2019, en slags magisk nutid, og den ikoniske kirke Notre Dame er netop brændt. De frygter at den vestlige civilisation snart vil falde – ligesom Romerriget. For hvordan kan man lade 22.000 flygtninge drukne i Middelhavet, og hvorfor har man bygget en mur for at skærme sig imod fremmede? Midt i disse forandringernes Europa, finder disse cirka 10 livserfarne gæster det nødvendigt at gøre noget, at sætte sig til modværge. De vil gribe fat i civilisationens rødder, og samle deres erfaringer og skæbnefortællinger i én enkelt almenmenneskelig gul håndbog.

Frisøren Mischling, der engang var kvinde, er inviteret til slottet af sin skuespillerveninde og ekskone Daphne. Han påtager sig at være pennefører og at kondensere den europæiske historie for at prøve at diagnosticere, hvad og hvor det gik galt. Kan verden stadig reddes? Mischlings navn er i øvrigt – naturligvis- også dybt symbolsk. Navnet er en nedgørende racistisk betegnelse, der blev anvendt i nationalsocialistisk raceteori og racelovgivning i Nazi-Tyskland i årene 1935-1945, om de mennesker inde for den tyske magtsfære som var af delvis jødisk afstamning. Den jødiske historie spiller en stor rolle i bogen.

Selvom bogen er en kollektiv roman er Mischling den gennemgående fortæller, der skaber rammefortællingen. Dertil kommer bloggeren Adam, en afrikansk flygtning, der sidder i campingvogn og noterer sig begivenhederne på slottet. Ham møder vi dog først et stykke inde i bogen.

Mischling er en vildt spændende fortællerinstans, som kan skifte køn og rejse gennem tider – ligesom Virginia Woolfs Orlando. Den gule bog er bl.a. en reference til Oscar Wildes gule bog. Den optræder i romanen “Dorian Greys billede”, der følger den unge Dorian Gray, som frygter tanken om alderdom og derfor sælger sin sjæl for evig ungdom. Men med evig ungdom følger også et liv i dekadencens tegn. Referencen er, ligesom så meget andet i bogen, en tydelig civilisationskritik. Bogen er mættet med tilsvarende referencer, og man skal holde tungen lige i munden for at samle trådene. Desuden sender værkets litterære, snoede æskefortællinger masser af hilsner til Karen Blixens forfatterskab. Og sådan kunne jeg blive ved.

Jeg er vild med denne snurrende roman, der står som en litterær stjernekaster, der kaster en næsten uendelig mængde stjernedrys af litterære reference ud til sin læser. Det er en bog, der kræver tid, men tager man det, så bliver Miscling til sin egen gule bog, der formår at sammenskrive Europas historie og nogle af de helt store forfatterskaber. Det er en glimtende prisme, der spejler vores kulturelle historie. Det er rablende generøst og det er vildt virtuost. Men sæt god tid af.

Suzanne Brøgger, Mischling, Gyldendal, 244 sider, udkom den 6. maj 2025.