“Menneskekød smagte og lugtede ret kraftigt, så det egnede sig ikke til at blive stegt med salt og peber. Det mest almindelige var at koge kødet godt igennem og komme det i en kraftig misosovs.”

Den prisvindende japanske forfatter Sayaka Murata landede med et brag på den internationale litterære scene, da den bestselleren Døgnkioskmennesket udkom i 2019. Hun er kult i Japan på grund af sit enkle stærke sprog, der altid, næsten nøgternt, berører stærkt kontroversielle emner.

I hendes nye værk Livsceremoni går horror og humor hånd i hånd. Bogen består af 13 noveller, der alle kredser om det moderne storbymenneskes liv nu og i fremtiden. Flere af novellerne har været trykt i internationale magasiner og tidsskrifter.

Murata er kendt for at problematisere indgroede normer og især kønsrollemønsteret, hvor kvinden (i Japan) per automatik skal føde og passe børn, mens manden forsørger og gør karriere.

I Livsceremoni går hun hele vejen i sin udfordring af det Japanske samfunds struktur, og især opfattelsen af familiestrukturer og arbejdsrelationer. I den første novelle, titelnovellen, der foregår i fremtiden, er befolkningstallet faldende, og angsten for at mennesket skal uddø har bredt sig til hele verden. Derfor er det en pligt at mangfoldiggøre sig (ligesom i Margaret Atwoods evigt aktuelle Gillead). Da hovedpersonens kollega dør, skal hun og hendes kollegaer til en – tror læseren – begravelsesceremoni. Men det viser sig at være en genopstandelsesceremoni – en livsceremoni, hvor man hædrer den døde med et ritual, hvor man spiser hans kød, og dermed lader nyt liv opstå. Kødet er tilberedt af en kok for at smage så delikat som muligt. Samme sted er der også et insemineringsritual, hvor kvinder med ægløsning kan lade sig befrugte.

“Til Livsceremonien spiste gæsterne den døde, mens både mænd og kvinder så sig om efter en insemineringspartner (…) Idéen om at der skulle opstå nyt liv fra den døde, gjorde livsceremonien til den perfekte lejlighed til at dyrke denne underbevidste hang til mangfoldiggørelse.”

Jeg er vild med denne samling syrede grænseoverskridende mavepustere, som barskt og finurligt skubber os ud af både vanetænkning og konformitet. I alle noveller introduceres vi til det mærkelige, det groteske og det uhyggelige. Men fordi Murata skriver os ind i et konsistent univers, så bliver det hele pludselig ganske plausibelt. Selvfølgelig spiser vi menneskekød til begravelser, selvfølgelig skal afsjælede kroppe leve videre i skønne artefakter. Og så videre. Murata viser med bidende satire, hvordan alting kan blive til en norm, hvis blot masserne er med på den (som i Hitlers Tyskland, Trumps USA, Putins Rusland). Hvis flertallet er med på ideen, er den sand – og god! Kannibalisme eller ej. Et vanvittig uhyggeligt – og vigtigt- budskab. Jeg er virkelige spændt på, hvad Muratas næste værk byder på.

Som altid en stor tak til værkets enestående oversætter Mette Holm, der har gjort denne fantastiske japanske læseoplevelse mulig for os danskere.

Sayaka Murata, Livsceremoni, Grif, 272 sider, oversat af Mette Holm, udkom den 21. marts 2025