“Jeg ville så gerne være mor. Jeg ville så gerne befrugtes af en klog, smuk mand. Jeg ville så gerne, inden længe, føde noget blødt og varmt og nyt.”

Cecilie Linds fabelagtige fortælling om moderkærlighed i yderste potens er både vild, voldsom og hamrende bevægende. Det er en hverdagsgyser, der griber og flænser vores hjerter med sin syrede magiske hverdagsrealisme, der rammer ensomhed og længslen lige på sømmet. Og det gør ondt.

I Bristefærdig møder vi en kvinde i begyndelse af 30’erne. Hun ønsker sig inderligt at få mand og især børn. Hun længes efter kærlighed, omsorg og nærvær. Både hendes krop og sind er bristefærdige, og længes, længes, længes efter kærlighed. Hun møder en mand, som hun tilbringer natten med på et hotelværelse. Da hun vågner næste morgen er han væk. Var han en fantasi skabt af længsel?

Men hendes lykke er gjort. Hun er gravid. Eller er hun? For fra nu af bevæger bogen sig ud på den hårfine grænse mellem en virkelighed og inderlig ønskedrøm. Mesterligt placeres fortællingen i det lillebitte mellemrum, hvor det eventyrlige, det magiske opstår. Hvor realismen strækkes så langt ud, at vi måske tror, at hun hallucinerer. Hun har født noget – måske en datter. Eller er det en tumor eller en form for deformitet, lægerne har fjernet fra hendes underliv? Under alle omstændigheder flygter jeget med det, som hun kalder sin datter. Det som lægerne påstår ikke er menneskeligt. Hun isolerer sig med datteren, og moderkærligheden står i flammer. I huset har hun fem kummefrysere, fyldt med råt kød, som hun fodrer sin datter med. Men hvad gør de, når de løber tør for mad?

Det lyder måske som en Lars von Trier film på syre, men bogen rummer nogle uhyggeligt præcise beskrivelser af den slørede gråzone mellem sanser og følelser, som (måske)præger moderskabets spæde begyndelse.

Cecilie Lind er mester i at skildre det kontroversielle og alt det, som vi normalt helst gemmer langt, langt væk i sjælens mørkere side. Nysgerrigt undersøger Lind om skønheden findes i mørket, i det særegne, i det monstrøse, som normalt ikke tåler dagens lys. Samtidig viser hun også, hvordan mennesket kan elske det monstrøse i sin higen efter kærlighed. Og så stiller bogen det allestedsværende spørgsmål: kan vi blive vanvittige af længsel? Af ensomhed? Af afsavn?

Hold nu op, hvor er det en hjertegribende og stærk fortælling. Der kradses ubønhørligt i instinkternes, civilisationens og ikke mindst kærlighedens væsen. “Bristefærdig” er noget af det mest tankevækkende, jeg længe har læst. Og den vil ikke forlade hverken krop eller sind. Og så er forsiden med de røde svulmende roser en af årets smukkeste.

Cecilie Lind, Bristefærdig, Gyldendal, 320 sider, udkom den 14. marts 2025.