Ved første øjekast tror man, at Anna Neyes debutroman er endnu en af tidens exofiktive romaner, hvor en glemt skikkelse trækkes frem fra mørket. Men nej. Romanen er det pure (dog meget troværdige) opspind, og er en uhyre læsværdig, virkelig morsom, spiddende satire over videnskabsromanen.

Biologen og professoren Elisabeth Hove er ekspert i pungrotter. Hun finder ved et tilfælde en brandsikret metalkasse bag ved et arkivskab i Zoologisk Have, hvor hun arbejder. Den indeholder efterladte papirer fra den britiske antropolog Heather Withermore, som tilsyneladende udførte arbejde i København i 1880’erne, hvor Zoologisk Have dannede ramme om en menneskeudstilling. Hvem var hun? Hvorfor har man forsøgt at destruere hendes noter? Og hvorfor er hun skrevet helt ud af lærebøgerne? Er hun simpelthen blevet mandevasket ud af historien?

Elisabeth Hove går i gang med at opklare mysteriet, og vi føres tilbage til dengang videnskaben seriøst mente, at sorte mennesker var mindre intelligente end hvide – alene på grund af formen på deres kranier! En holdning, som Withermore på skrækkeligste vis også var eksponent for:

“Klokken er knap seks om morgenen. Det undrer mig at en neger kan være så punktlig. Et af kendetegnene ved racen er netop dovenskab og barnagtighed”.

Som man kan se, lægges der ikke fingre imellem, når den kvindelige antropolog giver udtryk for, hvad der var samtidens opfattelse af race. Et genialt greb, der giver forfatteren lov til at fortælle historien om racisme i en kulørt, letlæselig ramme. Det flankeres elegant af tidens nedladende kvindesyn, der viser, hvordan kvinder langt hen ad vejen også er blevet (og bliver) diskriminerede. Og således spejles verdens mange minoriteters skæbner i hinanden. Samtidig får datidens tvivlsomme videnskab et kæmpe velfortjent rap over nallerne. De alvorlige emner til trods får den sproglige ekvilibristisme os til at storsmile samtidig med, at vi hvirvles ind i en sprudlende fortælling, som er umulig at lægge fra sig.

Sjældent har jeg været så næsegrus af beundring over en satire, som uden at blinke italesætter kulsorte (pardon the pun) tabuer med et uforfærdet glimt i øjet. Så imponeret af et sprog, der legende let driller, ironiserer og pirrer os med knivskarpe virkemidler og et væld af litterære, filosofiske og videnskabelige referencer. Et kæmpe brag af en debutroman! Læs den, og bliv klogere, mens du smiler kæberne af led.

Anna Neye (f. 1969) er en dansk forfatter, skuespillerinde og manuskriptforfatter. Hun er uddannet fra The Arts Educational School i London i 1995 og blev færdig på manuskriptuddannelsen fra Den Danske Filmskole i 2005. Hun modtog Danske Dramatikeres Talentpris i 2007. I 00’erne blev hun kendt som den ene halvdel af komikerduoen “Normalerweize”. Hun modtog Nordisk Råds Filmpris for sin første spillefilm, Viften (2023), om dansk kolonihistorie og kollektivt hukommelsestab. Anna Neye var senest bogaktuel med den satiriske guidebog “Emma Gad for hvide”(2017).

Anna Neye, Opmåling af hjertet – en romance i feltnoter, Gyldendal, 227 sider, Februar 2025.