Lev Tolstoj var den mest kendte forfatter i sin samtid. Han blev født i 1828 på et gods syd for Moskva, og var født ind i en adelig familie, og døde i 1910. De fleste kender den ikoniske, mastodontiske historiske roman, “Krig og fred” (udgivet fra 1864-1869), der fortæller om en families skæbne under Napoleons invasion af Rusland.

Hans næste roman er trekantsdramaet Anna Karenina (1873-1876), der er filmatiseret med Keira Knightley. Herudover skrev han erindringer og en række filosofiske værker samt en række kortromaner – blandt andet “Kreutzersonaten” (1889). Til anden udgave til denne (1890) skrev han et efterskrift, hvor han forklarede sin hensigt med værket, som vakte stor debat i samtiden på grund af den kompromisløse kritik af seksualmoralen i og uden for ægteskabet. Af samme grund blev den censureret af de russiske myndigheder.

“Kreutzersonaten” er et dybt fascinerende værk, skrevet i en realistisk stil. Den er opkaldt efter Beethovens komposition af samme navn, og er en raffineret rammefortælling.

Romanen starter og slutter i en togkupe, hvor to fremmede falder i snak, og diskuterer samtidens syn på kønsroller og moral. Den ene af dem, godsejeren Pozdnysjev, giver sig til at berette om sit liv. Han er på vej hjem efter at have afsonet en dom for mordet på sin kone. Han fortæller om sit ulykkelige ægteskab og om, hvordan en altfortærende jalousi fik ham til at dræbe hende, fordi hun spillede musik sammen med en anden mand. Beethovens Kreutzersonate naturligvis, som “opildner til begær”.

Ægteparrets liv skildres på interessant vis, og repræsenterer det depraverede overklasseliv i samtidens Rusland. Hovedpersonen (og Tolstoj) kritiserer overklassens forbrug, eller det, han mener er groft overforbrug.

I dag vil værkets syn på ægteskabet nok virke gammeldags, men alligevel skriver Lev Tolstoj så fængslende og fascinerende, at man lader sig rive med af handlingen. I lighed med Tolstoj når ægtemanden frem til, at man skal følge de katolske kristne idealer, og leve i askese. Det efterlevede Tolstoj selv.

Han overlod sin formue til sin hustru, og gav sig til at leve som tilbagetrukket og arbejdende stærkt mådeholdende bonde, som en protest mod overklassens lediggang. Et liv han blev både kendt og berygtet for. Tolstoj endte desuden med at få en yderliggående anarkistisk politisk anskuelse, hvilket også træder frem i romanen, hvor der fremsættes en række kritiske punkter til enhver myndighed.

Tolstoj indstilles som den første person til at modtage Nobelprisen i litteratur, men komiteen frafaldt at tildele ham prisen pga hans yderliggående synspunkter og levevis.

Romanens temaer og levende persongalleri gør den særdeles læsværdig. For selvom Tolstoj selv bliver fanatisk og dæmoniserer det erotiske, forbliver hans realistiske og skarpe menneskeskildringer uovertrufne.

Lev Tolstoj, Kreutzersonaten, Gyldendal, 192 sider, nyoversat af Marie Tetzlaff, udgivet den 30. maj 2024.