Camilla Sten: Arvtageren
Hold nu helt op, Camilla Sten har gjort det igen! Jeg ved ikke, om I kan huske min gigantiske begejstring for hendes debut-spændingsroman, Den forsvundne by, men jeg siger jer – Arvtageren er på samme høje niveau.
Eleanors mormor blev stukket ned i sit eget hjem, en dag Eleanor skulle besøge hende. Men Eleanor lider af ansigtsblindhed og genkendte derfor ikke den person, der flygtede fra mormorens hjem, sekundet inden mormoren blødte ihjel. Eleanor er derfor tynget af skyld over ikke at formå at hjælpe politiet med at opklare mordet, så da boet efter mormoren skal gøres op, og det viser sig, at hun har efterladt sig et stort afsidesliggende gods kaldet Solhöga med tilhørende skov -og jagtområde, som Eleanor intet kender til, føler hun en stor forpligtelse overfor sin mormor til at dykke ned i fortiden og derved finde ud af mere om hende.
Sammen med sin kæreste, sin moster og en advokat tager Eleanor en weekend op til Solhöga for at undersøge, hvad mormoren gemte på, og hvorfor hun har holdt gården hemmelig for Eleanor alle disse år. Der går dog ikke længe, før Eleanor fornemmer, at der er noget helt galt i det store hus, og at der er nogen, der vil gøre alt for, at sandheden ikke kommer frem i lyset. Huset gemmer på langt mere end blot hemmeligheder, og mens den lille gruppe forgæves forsøger at finde ud af, hvor Bengtsson, der har passet godset, er, er et gigantisk uvejr på vej. Inden de får set sig om, er de fire fuldkommen afsondret fra omverdenen, og de er ikke alene i det store hus.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan Camilla Sten kan gøre det igen. Jeg slugte Arvtageren på en enkelt aften, for jeg kunne ikke slippe historien, præcis som jeg heller ikke kunne slippe Den forsvundne by. Camilla Sten har en måde at skrive på, som får det til at løbe koldt ned ad ryggen, samtidig med at jeg befinder mig lige der i hovedhuset med Eleanor og kan høre gulvbrædderne knirke i det værelse på første sal, som burde være tomt. Jeg er simpelthen SÅ stor en fan af hendes bøger.
Camilla Sten: Arvtageren, Gads Forlag, oversat af Nikolaj Steen Møller, 408 sider, april 2022