Drømmer du om at læse flere klassikere? Jeg forsøger at læse mindst én klassiker om året, og i år har jeg kastet mig over Gyldendals smukke genudgivelse af Lev Tolstojs Anna Karenina i to bind.

I Moskva i tsartidens Rusland bliver levemanden Stepan Oblonskij afsløret i at have en affære med sine børns guvernante. Han er fortvivlet ved udsigten til at miste sin kone, Dolly, så han sender bud efter sin smukke søster, Anna Karenina, fra Petersborg, så hun kan mægle i striden. Anna formår at klinke skårene i broderens ægteskab, men hun kommer til at betale en høj pris.

I forbindelse med besøget møder hun nemlig den rige ungkarl grev Vronskij, som bejler til Dollys lillesøster Kitty, og Vronskij og Anna forelsker sig hovedkulds i hinanden. Det er den type kærlighed, som ikke lader sig holde nede, og Anna vælger i sidste ende at forlade sin mand og søn til fordel for Vronskij, hvilket skaber stor skandale i de fine kredse, som Anna og Vronskij færdes i. De isoleres næsten fuldstændigt og må nu kæmpe hårdt for, at livet bliver nogenlunde tåleligt at leve.

Efter at have været i dyb krise grundet Vronskijs afvisning finder Kitty kærligheden på ny i den rige Levin og flytter på landet med ham, hvor han skal drive familiens landbrug videre efter farens død. Han er ikke den typiske jordejer, for han går i marken sammen med arbejderne og overvejer, hvordan både landbruget og arbejdernes forhold kan forbedres.

Lad det være sagt med det samme – Anna Karenina er ikke en nem bog at læse. Det kræver noget af læseren at komme igennem de 946 sider, for skrivestilen er noget helt andet, end vi er vant til nu til dags, og der er mange lange beskrivelser af overvejelser om russisk landbrug og filosofiske spørgsmål, som til tider er lidt langhårede.

Der er utroligt mange lag i historien og rigtig mange personer, som vi følger på kryds og tværs. Det er med at holde tungen lige i munden med de mange russiske navne – især fordi den samme person kaldes forskellige navne alt efter den talendes relation til vedkommende.

Men der er en grund til at bogen beskrives som et mesterværk. Fortællingen er et af de rigeste portrætter af Rusland, der er skrevet, og det er samtidig historien om en kærlighed, der trodser alle normer og konventioner. Det er historien om en kvinde, som ikke er tilfreds med sin livssituation og derfor tager den største chance af alle og vælger kærligheden frem for tryghed, stabilitet og økonomisk sikkerhed. Hun bliver med sit valg en paria i hele sin omgangskreds, og ingen vil længere vide af hende. Det driver hende ud i en eksistentiel krise, hvor også sorgen over at have mistet kontakten med sin søn fylder. Alligevel var det svært at have sympati med hende, fordi hun også er utrolig dramatisk og urimelig i sine tanker og udfald mod Vronskij. Jeg fik tanken, at hun måske i virkeligheden led af en eller flere psykiske lidelser. Hendes tanker og handlinger er i hvert fald ikke rationelle.

I det hele taget fandt jeg Levin og hans historie mere interessant end historien om Anna – nok fordi han er langt mere sympatisk. Han skulle efter sigende i en vis udstrækning være talerør eller alter ego for Tolstoj, hvis fornavn som bekendt er Lev, så måske er det også en grund til, at han fremstår i et gunstigt lys.

Selvom historien sine steder var langsommelig og træg, er jeg glad for, at jeg fik læst dette mesterværk, som var de mange timer værd. Der går dog nok lidt tid, før jeg kaster mig over Tolstoj igen.

Du kan finde inspiration til flere klassikere her.

Lev Tolstoj, Anna Karenina, Gyldendal, 946 sider, oversat af Marie Tetzlaff, november 2021 (oprindeligt 1878)