// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Merlin P. Mann: Rane og det magiske museum 2 – Skyggerne i isen
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Børnebog

Merlin P. Mann: Rane og det magiske museum 2 – Skyggerne i isen

Skrevet af den 30. november 2021 – 05:08Ingen kommentarer

Så får vi endelig fortsættelsen på Merlin P. Manns serie om den 14-årige Rane, der i første bog i serien, Blodkongens datter, var med sin mor på Nationalmuseet og fandt en lille metalstang med syv runer, der viste sig at være en portal til at rejse gennem tiden tilbage til middelalderen. Her blev Rane reddet af den smukke rødhårede kongedatter Gunhild, og sammen forsøgte de at finde et stjålent kors og få Rane tilbage til nutiden.

I Skyggerne i isen er Rane heldigvis kommet nogenlunde sikkert tilbage på Nationalmuseet, men han er ikke alene. Gunhild er ved en fejl rejst med ham tilbage, og nu må de sammen finde ud af, hvordan de får hende hjem igen. Det går ikke just, som de havde håbet på, og de to ender ved en fejl i Erik den Rødes vikingetid, hvor de skal finde to grønlandske amuletter for ikke at ændre på historiens gang.

Den her serie er simpelthen så fin og oplysende for de perioder, den omhandler. Jeg lover dig en masse samtaler med det barn, du eventuelt læser højt for, og at du samtidig selv kommer til at lære en masse. Bogen er flot illustreret af Bodil Bang Heinemeier, og jeg kan garantere dig, at der er nogen, der får lyst til en tur på Nationalmusset efter endt læsning.

Skyggerne i isen er anden bog i serien ’Rane og det magiske museum’ om 14-årige Rane, der roder sig ud i det ene eventyr efter det andet i fortiden. Serien egner sig for børn fra 9 år og op.

Merlin P. Mann: Rane og det magiske museum 2 – Skyggerne i isen, Politikens Forlag, 192 sider, oktober 2021

Der er lukket for kommentarer.