// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Lars Hedebo Olsen: Danske stel – fra blå blomster til grove glasurer
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Design og mode

Lars Hedebo Olsen: Danske stel – fra blå blomster til grove glasurer

Skrevet af den 27. januar 2022 – 06:27Ingen kommentarer

Vis mig dit porcelæn, så skal jeg skal fortælle dig, hvem du er.

Hvis man interesserer sig for dansk design og vores stærke designarv, så læs endelig Lars Hedebo Olsens smukke bog “Danske stel – fra blå blomster til grove glassurer.” Den giver en glimrende introduktion til 20 udvalgte stel, der er repræsentative for den danske steltradition. Samtidig er bogen et fint lille stykke kulturhistorie om, hvordan vi fra Kongehus til Adel til parcelhusborger har anvendt porcelænet og brugt de forskellige stel til at vise, hvem vi er.

De fleste kender det ikoniske Musselmalede stel og det historiske Mågestel. Men også stel som Blå Blomst, det farverige Ursula og Grethe Meyers moderne Blåkant har stået på mangt et spisebord. Og så er der naturligvis det overdådige Flora Danica stel, som blandt andet Kongehuset dækker op med ved særlige lejligheder.

Porcelæn kendes helt tilbage til 700-tallet, hvor det opstod i Kina. Via Venedig og Marco Polo fandt det vejen til Europa i 1400-tallet, hvor adelen begyndte at tilføje “det hvide guld” til deres samlinger. Men man kunne ikke knække koden til, hvordan man producere det tynde, fine porcelæn selvom man prøvede og prøvede. Det var derfor en sensation, da det i år 1710 lykkedes den tyske alkymist og farmaceut Johann Friedrich Böttger at finde frem til porcelænets vigtigste ingrediens: kaolin. Meissen fabrikken opstod således (opkaldt efter byen, hvor den lå og hvor Böttger boede), og den producerede i mange år, som den eneste fabrik i Europa porcelæn til kongehuse og fyrster.

Det blev et prestigeprojekt for det danske kongehus at producere sit eget porcelæn. Derfor blev enkedronning Juliane Marie i 1775 protektor for Den Kongelig Porcelainsfarbrik i 1975, da man også Danmark knækkede det komplicerede porcelænskode. I begyndelsen lignede stellene de tyske, der igen lignede de kinesiske. Dekorationen var blåmalet, og derfor kan man ikke med nøjagtighed sige, hvor den musselmalede dekoration stammer fra. Men det er interessant nok blevet en væsentlig del af vores kulturarv.

Efterhånden blev stellene mere varierede i deres udtryk, og gennem tiderne har kendte designere som Axel Salto, Gertrud Vasegaard og Louise Campbell skabt stel for den ikoniske fabrik. Således udviklede og bevægede stellene sig fra kun at være dekoreret med blå blomster til grove og nogengang farverige glasurer. Stellene i nærværende bog præsenterer en stor variation af former, farver og dekorationer. Samtidig afspejler de den samgfundsmæssige udvikling.

For eksempel var der ifølge Hedegaard to ting, der fik indflydelse på stellenes design i 1960’erne; ungdomsoprøret og opvaskemaskinen. Kvinderne kom på arbejdsmarkedet, og derfor blev borddækningen mere enkel, som det for eksempel var tilfældet med Grethe Meyers Blåkant. Det blev ganske enkelt betragtet som småborgerligt at samle på og dække op med de store stel, der røg på loftet hos mange familier.

Bogen er på mange måder en skøn tur down memory lane – jeg mindedes både min mormor, min farmor, min oldemor og adskillige festlige lejligheder, da jeg læste bogen. Og således lykkes Hedebo Olsen med sit ærinde. At vise, at stel er langt mere end blot spisedele. De indeholder mange minder, og siger meget om, hvor vi kommer fra og hvem, vi er.

Bogen udgives i forbindelse med udstillingen af samme navn, som vises på CLAY Keramikmuseum Danmark. Forfatteren bag bogen, Lars Hedebo Olsen, er designkritiker på dagbladet Politiken og forfatter til en lang række bøger om design.

Lars Hedebo Olsen: Danske stel – fra blå blomster til grove glasurer, Strandberg Publishing, 240 sider, udkom den 28. august 2021.

Der er lukket for kommentarer.