// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Lív Maria Róadóttir Jæger: Jeg skriver på vådt papir
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Digte

Lív Maria Róadóttir Jæger: Jeg skriver på vådt papir

Skrevet af den 23. januar 2022 – 06:19Ingen kommentarer

“Hvor skal jeg opbevare sætningen, spørger jeg? Jeg kan grave den ned i haven ovre ved skuret ved siden af det store løvtræ for at huske, hvor den er. Jeg kan give den hestene, dem der går tavse omkring på græsmarken ude ved diget. Eller kaste den i havet, sådan at den kan skylle op som drivtømmer med en bølge, der leger let med en anden kyst.”

Digtsamlingen “Jeg skriver på vådt papir” af den færøske forfatter Lív Maria Róadóttir Jæger (f. 1981) er både rørende og særdeles læsværdig. Den handler om erindring, om at finde sig selv og om forfatterens dybt personlige skriveprocess. Digtsamlingen er blot den 2. fra den unge færøske forfatters hånd, og processen må i sagens natur fylde meget. Digtsamlingen var meget velfortjent indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2021.

“Jeg skriver på vådt papir” består af en række formskiftende digte, der skildrer fortællerens elskede farmor, der netop er død. Gennem digtene erindrer hun den gamle kvinde, som der tegnes et meget smukt portræt af. Titlen angiver forfatterens stærke sprogbevidsthed i denne forunderlige digtsamling, der med et både analytisk og følsomt blik, skaber en gennemgående sammenhæng i bogens otte afsnit.

Man skal endelig ikke lade sig skræmme af digtenes form, som i første afsnit kaldes “noter” og som består af korte sætninger og løsrevne ord. Disse ord anvender forfatteren igen i næste afsnit, og her indgår de på raffineret vis i længere og sammenhængende digte. Noterne fungerer altså som en slags byggeklodser, der kommer til at udgøre de hele digte, samtidig med, at de skærper læserens sproglige opmærksomhed og understreger, hvad forfatteren mener er væsentlige elementer i indholdet.

Byggeklodserne, bogstaverne, ordene, skaber og tegner et vidunderligt portræt og stærke erindringsbilleder. Også jegets egne – især fra teenagetiden, hvor hendes farmor blandt andet advarede hende mod drengene.

Et andet væsentligt aspekt af digtsamlingen er, at forfatteren tager læseren med i sin skabelsesproces:

“jeg skriver på vådt papir. Pennen fransk og elegant, bogstavernes bevægelse ny og fresh; fra hånden, som skriver tanken nøgen. Hvad er dette våde skrevne?”

Forfatteren skildrer her både de redskaber, hun anvender og at man blotter sig fulstændig i skriveprocessen. Og det er også den følelse man har, når man læser digtsamlingen – at man får del i jegpersonens inderste tanker og føleser.

Endvidere skriver hun samme sted:

“Havet på den anden side af molen er voldsommere end årstiden – det virker som om det er på vej ind i teksten. Bølger ind over mine penselsstrøg, opløser papiret, så det bliver flosset.”

Her henviser Liv Maria Roadoddir Jæger både til omgivelsernes indflydelse på digtingen, samtidig med at hun forklarer valget af bogens titel. Smukt, raffineret og læsværdigt.

Det er en eksperimenterende digtsamling og det kan anbefales at læse den både på grund af dens indhold og dens poetiske og samtidig ligefremme sprog.

Det bliver spændende at læse flere digte af Lív Maria Róadóttir Jæger, som oser af potentiale.

Lív Maria Róadóttir Jæger: Jeg skriver på vådt papir, Batzer & Co., 126 sider, udgivet i august 2021. Fremragende oversat fra færøsk af Erik Skyum Nielsen.

Der er lukket for kommentarer.