// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Thyge Christian Fønns-Lundberg: Kluge – Catalogue Raisonné 1990-2020
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Kunst

Thyge Christian Fønns-Lundberg: Kluge – Catalogue Raisonné 1990-2020

Skrevet af den 26. maj 2021 – 04:46Ingen kommentarer

“Kluges kunst er hverken anakronistisk eller guddommelig, ligesom Kluge selv hverken er en kopist eller et geni. Som med så meget andet her i livet ligger sandheden oftest midt imellem, og det bør opfattelsen af Kluge også gøre.”

Sådan siger forfatteren og kunsthistorikeren Thyge Christian Fønss-Lundberg i nærværende værk. I citatet indfanger han den brede opfattelse af Kluge ret præcist. For der næppe nogen dansk kunstner, der deler vandende så meget, som Kluge gør det.

Det monumentale storværk “Kluge – Catalogue Raisonné 1990-2020” viser for første gang samtidskunstneren Thomas Kluges samlede oeuvre i perioden. Thomas Kluge er nok allermest kendt for sine hyperrealistiske portrætter af kongefamilien. Han betegnes som vor tids store portrætmalere, og har fået mange officielle bestillinger på prestigefyldte opgaver i form af altertavler, historietablauer, portrætter af store erhvervsledere og meningsdannere. Dette samtidig med at han skoses af kritikkere og ignoreres af mange museer. Men Kluge er og kan andet end portrætter. Han har også fantastiske skildringer af naturen, blomster og dyr med meget stor sanselighed.

“Er der en kunstner, der om er nogen har mærket kulturelitens foragt overfor portrættet, er det Thomas Kluge. Kluges folkelige og kommercielles gennembrud skete i form af en portrætbestilling – skildringen af dronningen fra 1995 – siden har genren været tæt forbundet med Kluges navn.”

Ud over at vise Kluges imponerende portefølge, giver bogen også et spændende indblik i et menneske og en kunstner, der har måttet leve i spændfeltet mellem kritik og succes. Det foldes ud i en længere samtale mellem kunstner og forfatter, som indeholder mange interessante betragtninger om bl.a. kunstnerens eget liv, kunstverdenen og kunsten som institution. Sidstnævnte møder en god portion (berettiget) kritik.

Jeg er selv meget optaget af Kluges kunst, som ofte bruger fotografiet som forlæg, hvilket han har fået meget kritik for. Men det er der altså mange andre malere end Kluge, der har gjort – heriblandt Vilhelm Hammershøi og Valdemar Schønheyder Møller, som i øjeblikket fremhæves for netop deres brug af fotografiet på udstillingen “Fremkaldelser”, der vises på “Den Hirschsprungske Samling” i København.

Det er tydeligt, at Kluge kan sin kunsthistorie til fingerspidserne. Han både kender og forstår detaljerne og udtrykkene i fx både surrealismen og den klassiske kunst, som han har mange referencer til. Og så har han humor. Masser af humor.

For mig er bogen et øjenåbnende skrift over en meget dygtig og begavet kunstner, vis værker har så meget personlighed og integritet, at de både inspirerer, taler og griber ud efter beskueren.

Der er ingen tvivl om, at Kluge fortjener en plads i den danske kunsthistorie, og det giver dette imponerende værk ham. Så hvis du på nogen måder interesserer dig for samtidskunst, og er nysgerrig på Kluges univers, så grib endelig fat i denne overdådige udgivelse, der både er stor af format og sind. Den kan nydes for de fremragende malerier alene, og så er den meget smuk coffeetable book.

Tyge Christian Fønss-Lundberg: Kluge – Catalogue Raisonné 1990-2020, Frydenlund, 560 sider, rigt illustreret i farver, udgivet den 9. december 2020.

Der er lukket for kommentarer.