// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Elvira Fragola: Lille Pinds hule
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Elvira Fragola: Lille Pinds hule

Skrevet af den 12. oktober 2020 – 05:55Ingen kommentarer

Lille Pind er tilbage i samme hyggelige, nostalgiske univers. Og lige som med de to andre bøger i serien om Lille Pind, gemmer der sig i historien små temaer og moraler, som er aktuelle for børn. Denne gang handler det om udlængsel og selvstændighed og om at gå til verden med et åbent sind.

Det er dejligt vejr udenfor, og Lille Pind er på vej ud af døren for at tage på blåbærjagt, da Pindemor siger, at hun skal blive hjemme og hjælpe til med rengøringen. Det synes Lille Pind er uretfærdigt og kedeligt, og på et tidspunkt midt i rengøringen, ser hun sit snit til at smutte af sted.

Uden i skoven venter friheden og lykken for Lille Pind, som selv mener, at hun kan blive derude for evigt. Men pludselig bliver det koldt og regnfuldt, og det er ikke længere så sjovt i skoven, og Lille Pind begynder at savne sin mor.

Forfatteren står bag både historie og illustrationer og hendes bøger er inspireret af hendes eget liv og hverdag med datteren.

Læs også vores anmeldelse af Lille Pinds juleønske.

Elvira Fragola, Lille Pinds hule, Turbine, oktober 2020, 50 sider.