// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Oddfríður Marni Rasmussen: Først når
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Roman

Oddfríður Marni Rasmussen: Først når

Skrevet af den 20. oktober 2020 – 06:43Ingen kommentarer

“Øjnene bevægede sig til venstre og højre under øjenlågene. Bevægede sig op og ned. Indimellem lød hun som resterne af et barn, der var faret vild og råbte om hjælp, og ind imellem som en vred mand, der kæmper en kamp, han ikke er vant til at kæmpe.”

Sådan lyder blot en af de mange forstemmende betragtninger og observationer fra romanens jegperson, Janus, der her har ligget vågen hele natten og betragtet sin kæreste Elsa. Hun har fået diagnosticeret en hjernesvulst, som er for stor til, at lægerne kan operere. Hun har kun cirka tre måneder tilbage at leve i.

Vi følger det tragiske og dybt forstemmende forløb fra Elsa får diagnosen til hun ikke er længere. I takt med at svulsten bryder ind i hendes hjerne, forsvinder hun, og er kun glimtvis tilbage. Nogen gange håbefuld, nogen gange fuld af sorg, vrede og afmagt. Det samme er Janus, som er fuldstændig magtesløs. Hans elskede skal miste livet – han skal miste sin elskede.

Det er et fremragende dobbeltgreb, at skildringen af sygdommen væves sammen med Janus’ umiddelbare reaktion og hans forsøg på både at beskrive forløbet og sin store kærlighed.

Det er så uendeligt trist og fint beskrevet, at jeg stadig fælder en tåre, mens disse ord skrives. For selvom en dødelig hjernesvulst ikke synes at være et oplagt poetisk emne, så er jeg dybt imponeret over de ord, som Janus sætter på frygten, sorgen, angsten og magtesløsheden. At han formår at fange sorgens essens. Som for eksempel, da parret første gang får den dødelige diagnose:

“‘Hvorfor sagde han det der…lægen?’ ‘Fordi Elsa du er syg. Du har en svulst i hjernen som aldrig forsvinder. (…) Hun gik i sort. Jeg skulle ikke have sagt det så brutalt. Jeg skulle have beroliget hende, men jeg var så vred, at jeg ikke kunne beherske mig. Jeg var så vred på den uretfærdighed, som jeg var kastet ud i, over jeg ikke engang var blevet spurgt først.'”

Bogen er selvsagt enormt forstemmende, men også et stykke meget smuk og poetisk sorglitteratur. Hvis man har haft sygdom og i værste fald dødelig sygdom tæt inde på livet, kan man uden tvivl spejle sig i bogens emmende smerte, og det medfølgende register af sorte følelser. Og det kan være forløsende. Men det kan også være ganske ubærligt. Så er I advaret.

Bogen er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2020. I 2018 var den vinderroman i en romankonkurrence, og i 2019 blev den tildelt Færøernes Litteraturpris.

Oddfríður Marni Rasmussen: Først når …, Torgard, 259 sider, udkom 31. juli 2020, oversat til dansk af Hugin Eide.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.