// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Simon Bertelsen: Ryan og Rocky – Rejsen til Mars
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Simon Bertelsen: Ryan og Rocky – Rejsen til Mars

Skrevet af den 9. oktober 2020 – 06:50Ingen kommentarer

Drengen Ryan og hans hund Rocky elsker det ydre rum, og de sidder tit sammen og kigger på himlen. Ryan fortæller Rocky en masse om planeter, og Rocky vil rigtig gerne en tur til Mars. Så sammen leger de, at de bygger en raket, der skal flyve dem til Mars, og de finder noget rumtøj, som kan holde dem varme deroppe. Oppe på Mars støder de på en masse udfordringer med eksplosioner og sandstorme og de kommer nær aldrig tilbage, da deres raket er løbet tør for benzin.

Bogen er fuld af fantasi og sjove fakta, og min 6 årige synes, at den var rigtig sjov, for eksempel at raketten bruger juice som benzin. Der er også masser af flotte og farverige illustrationer, som hjælper fantasien på vej.

Bogen kan rigtig mange ting på én gang. Den er sjov og underholdende med en rigtig god balance mellem fantasi og fakta, så børnene lærer en masse undervejs, mens de er godt underholdt af en sjov historie. Den er velegnet som let læs-selv for indskolingsbørn med lix 8,7, og den er god som sjov højtlæsning for de børn, der endnu ikke selv kan læse, om end jeg som voksen højtlæser godt kan have svært ved at finde rytmen i højtlæsningen, når alle sætningerne er så korte.

I bogen findes også en QR-kode, man kan scanne, hvor man kan dykke ned i flere spørgsmål og fakta om solsystemet sammen med sit barn.

Simon Bertelsen har selv skrevet tekst og lavet illustrationer til bogen og han står også bag børnebogsserien Ninja Niller, der handler om en helt almindelig skoledreng med skjulte evner.

Simon Bertelsen: Ryan og Rocky – rejsen til Mars, forlaget Så til hest, 23 sider.