// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Bobbie Peers: Opdagerklubben – Skumfidus-maskinen og Skildpadde-kanonen
Biografi

Roman

Krimi

Mad og drikke

Børnebog

Forside » Børnebog

Bobbie Peers: Opdagerklubben – Skumfidus-maskinen og Skildpadde-kanonen

Skrevet af den 30. august 2020 – 05:51Ingen kommentarer

Opdagerklubben er en ny serie for børn med Felix og Ella i hovedrollerne, der sammen er ude på spændende og farlige eventyr.

Ella er en helt almindelig pige, der elsker at bygge ting, og hun har blandt andet bygget en globus.

Globussen har en kaldeknap, som Felix, der bor på en rumskib, kan bruge, når han har brug for Ellas hjælp. Så snurrer hun globussen rundt og forsvinder ind i Felix’ univers og når de er færdige med deres mission, lander hun på sit værelse igen.

Sammen går de på opdagelse og hjælper folk, der har brug for det.

I Skumfidusmaskinen er en ubåd begyndt at svæve og så er det nemmere for de onde pirayapirater at kapre den, men da Felix og Ella kommer ombord opdager de, at skumfidusmaskinen i ubåden ikke virker – og skumfidusmaskinens vigtigste brændstof er skumfiduser, så de må skynde sig at fixe maskinen, inde pirayapiraterne overtager det hele.

I Skildpaddekanonen er de kommet til ørkenen, hvor de regner med skildpadder af jern. Det er de onde pirayapirater, der igen er på spild og Felix og Ella må komme ind i deres borg for at stoppe skildpaddernes hærgen, men er lige ved at ende som kanonføde selv.

Opdagerklubben er super god højtlæsning for børn i skolestartsalderen. Det er sjovt, spændende, anderledes og har en samtidsklang, der fanger børn. Den er også lærerig og stiller krav til børnene undervejs. Sproget er ambitiøst og min 6 årige lærte flere nye ord undervejs, som han spurgte hvad betød, for eksempel at skælve, periskop og usandsynligt.

Bøgerne er fyldt med flotte og farverige illustrationer, der gør det let at følge med på trods af der også er meget tekst.

Vi læste dem lige efter hinanden, og da vi var færdige, bad han om, at vi startede forfra. En bedre anmeldelse fra bøgernes målgruppe kan man vist ikke få og vi håber, der kommer mere nyt fra Opdagerklubben, for det var en fornøjelse for både barn og forældre at læse bøgerne.

Bobbie Peers: Opdagerklubben – Skumfidusmaskinen og Skildepaddekanonen, Carlsen, oversat af Lene Ewald Hesset, august 2020, 104 sider.