// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Ane Gudrun: Æder Edderkopper får en monster-god ven
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Børnebog, Billedbog

Ane Gudrun: Æder Edderkopper får en monster-god ven

Skrevet af den 16. juli 2020 – 05:35Ingen kommentarer

I Æder Edderkopper får en monster-god ven får Æder et problem. Der er nemlig ingen af hans venner, som kan lege. Så trods hans mors advarsel tager han hen i den store skov, som der skulle bo farlige fremmede i nærheden af.

Men så møder han prinsesse Perlesnor, og efter at de er kommet sig over det første chok, og at de har forskellige udgangspunkter og traditioner, opdager de, at de kan lege mange nye ting, og at de sagtens kan være gode venner trods deres forskelle.

Endnu engang har Ane Gudrun et budskab til læserne om, at diversitet og forskellighed er goder og ikke onder. Man skal ikke lade fordomme og rygter diktere, hvad man gør og mener. Det er naturligvis store emner, men Gudrun formidler det på et let tilgængeligt sprog og gennem glade og farverige illustrationer. Begge dele er ganske tiltalende for børn.

Jeg synes ganske godt om denne Perlevenner-serie. Mine piger på fem og syv år var glade for Æder Edderkopper får en monster-god ven, da jeg læste den højt for dem. Der går nok ikke længe, før den ældste af dem ville kunne læse den selv også. Vi havde det sjovt med bogen, og vi kan godt anbefale den videre.

Ane Gudrun: Æder Edderkopper får en monster-god ven. Illustrationer af Ane Gudrun. Forlaget Petunia, august 2020. 24 sider.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.